Videolog om undervisningsforløb brugt til eksamen

Her er en lille videolog om reflektionerne fra afprøvningen af mit undervisningsforløb

Ekamensudstilling 2012

Fotos af 'hvem er jeg'

Her er et eksempel på hvordan man kan lave en fotomontage af 'hvem er jeg'

Jeg har efterfølgende overvejet dette forløb, da jeg mener at det er på kanten af, at være for 'simpelt' til en 5. klasse. En anden mulighed ville være at slå denne proces og film processen sammen, og lave dem på 'Blogster', dette ville være mere interaktivt, og imødekomme visuel kultur pædagogik, at i det relationelle opstår nye fortolkninger.

Fotomontage

Her er mine fotomontages jeg har lavet i forbindelse med eksamen.

Lommefilm

Her er den korte version af min lommefilm til eksamen

Lommefilm

Her er mine lommefilm som jeg har lavet til eksamen. Der er både en lang og en kort version.
Denne version er den lange på godt 2 min.

Clay-Motion

Her er min clay-motion film, jeg har lavet til billedkunst-eksamen

Portrætter af musikere med akryl vådt-i-vådt

Skoskulptur

Samtidskunstprojekt

Her er mit samtidskunst-projekt som PowerPoint

Et samtidskunstprojekt om TRO

ET SAMTIDSKUNST PROJEKT OM TRO

Troen er overalt omkring os. Den er synlig i gadebilledet og fylder op i den offentlige debat, hvor troen ofte ses som årsag til konflikt: Moskebyggeri, tørklædedebat eller medieforliget, der pålægger DR at kommunikere Danmarks kristne kulturarv.

Men troen kan også findes som inspirationskilde i kunsten og som pejlemærke for helt almindelige danskere. Samtidskunstnere, hiphoppere og forfattere tager tro til sig som en ny subkultur, samtidig med at tørklædedebatter og værdikampe med religiøse over- og undertoner præger mediebilledet.

Det moderne menneske søger inspiration og nye erkendelser i "alt mellem himmel og jord". Troen sætter sit præg på både selvudvikling og ledelsesfilosofi og optræder i nye forklædninger som inderlighed eller spiritualitet.

Kirken må gøre op med angstbideriet i mødet med samtidskunsten. Kirken og kunsten har ofte meget til fælles. De forsøger begge at skabe et rum for refleksion over, hvad det vil sige at være menneske. De kan hjælpe hinanden til at se under overfladen og ind i de dybere spørgsmål.

Der er omkring 2500 kirker i Danmark, og stort set hver eneste af disse kirker indeholder vigtige kunstværker, og er aktive i en eller anden form i det danske kunst- og kulturliv. Kunsten forløser de følelser, vi bærer rundt på, og den skaber genkendelse og håb. Den får os til at vende blikket væk fra os selv, ud mod den større virkelighed. Kunsten er ikke mindst et fælles udgangspunkt for eksistentielle samtaler på tværs af baggrund, tro, holdninger.

 

Kirken kan være rum for kunsten og som samtidig virke som et åndehul i samfundets pulserende, hurtigkørende hjul. Kirken giver plads mulighed for tid til fordybelse, det sammen gør kunsten.  Men hvad skal bruge fordybelse og ånd til i vores hverdag, og har vi overhovedet brug for ånd? Hvad betyder troen for mennesket i samfundet, hvordan er mennesket flettet ind i troen og den kulturkristne arv vi kommer fra, og hvordan bliver vi holdt fast i troen... og troen på hvad?

Hvad er samtidskunst?

Hvad er Samtidskunst?

Her er en lille samling af nogle af de fotos jeg har taget på Biennalen i Venedig 2011. Der er indtalt den ovenstående tekst i fri fortolkning til billedserien, men ikke således at hvert foto er kommenteret, men derimod en generel forklaring på samtidskunst:

Hvor kommer jeg fra?

Dette er 2. del af mit undervisningsforløb som jeg har afprøvet. Jeg er stadigvæk i fasen - hvor kommer jeg fra, hvem er jeg. Jeg har opdaget, at når man leger med sammensatte billeder, så er det netop legen man bliver grebet af. Derfor vil jeg lave lidt om i mit oplæg, og bede eleverne lave et billede, men lege med det, og finde de 2-3 effekter, som laver deres billede om til digital kunst. En anden fordel ved at manipulere med billedet er, at de kanter på de elementer man har sat ind på baggrunden, de fremstår ikke med de hakker og andet, der er kommet under klipningen og frit-skrabningen.
Jeg kommer fra Brenderup. jeg har 3 skønne piger, globusen er vores bys kendemærke.
Her mit legende eksperiment

 

Video logbog

Jeg har løbende lavet indlæg til min logbog. Da jeg har haft lidt problemer med at konvertere mine mooviemaker filer, så kommer der flere videoer  som logbog for hele forløbet med sammensatte og levende billeder. Den første er til foløbet med "skriget. Den næste er "Et sted jeg holder af"

De næste to videologs er fra stop-motion

Her er de notater jeg har lavet til Michal Kors oplæg om Stop Motion

Hvad er animation?

Animation er at man giver liv, at man skaber, puster liv. Det er et begreb der ikke er nemt at definere, og som rummer mange definitioner Animation rummer mange aspekter. Men animation er ikke realfilm, reale film dokumenterer en reelt skilt bevægelse. Hvorimod  i animations film har den reelle bevægelse ikke fundet sted.

Der skelnes i animationsfilm mellem tegnefilm, hvor bevægelsen er skabt inden optagelsen, og f.eks modellervoksfilm, hvor bevægelsen skabes direkte foran kameraet.Med tegnefilmen som udgangspunkt, kan man godt arbejde med elever i folkeskolen. Netop at man arbejder med forskellige billeder man fotograferer og sætter sammen til en bevægelse. Men det kræver rigtig mange tegninger, og for folkeskolen en forenkling af tegningerne.

Stop-motion – Her foregår bevægelsen foran kameraet. Kendte eksempeler er ”Cirkeline-filmene”, eller ”f for får”. Både figurer man flytter(Papir) og calymation(ler), dukkefilm (Bjergkøbing grandprix).

Computeranimation (f.eks. Cars), her flyder definitionen om animation ud, for her er animationerne kameraløs, og alting foregår i /på computeren. Her programmeres tingene i stedet for at tage still-billeder.

De forskellige områder kan godt være miksede, men det man skal have for øje er, hvad den fremtrædende metode er.

Animation kan også være animation af mennesker ved at tage billeder hver 3 sek. hvor mennesket flytter sig, drikker kaffe. – f.eks også ved en installation.

Rummet

Når der arbejdes med stopmotion er det muligt at skabe et fysisk univers man kan agere i. Her kan der leges med kameravinkler, zoom ind/ud etc. Der kan skabes overbliksbilleder, tæt på etc. Ved et fysisk univers tales der her om 3D, i f.eks en kasse. Der kan arbejdes med virkemidler, synsvinkler etc. som på realfilm.

Arbejdet med børn – i et børnekulturelt perspektiv

Børnene er storforbruger af animationsfilm, både i tv og i biografen. en stor del af den animation der produceres er direkte målrette børn, og er derfor en del af børnekulturen.

Der er en børnekulturdeling der deles i en 3-deling. Der er tale om børnekultur

• For børn – den animation der bliver skabt af professionelle direkte målrettet børn. Nogle producenter forsøger at gøre børnene direkte aktive forbrugere
• med børn -  f.eks. Det åbne værksted hvor børnene kan bruge animation teknikken.
• af børn – børns legekultur. Her tager børnene animation som udtryksform og inddrager det i deres leg. Se f.eks, you-yube for lego animationer af fodboldkampe, starwars etc.

Animation er en del af børnekulturen og fylder meget for mange børn.

Vores opgave er at gøre denne form for udtryksmåde tilgængelig for børn. Både i materiale/udstyr og kompetencer. Derved kan børnene udtrykke deres æstetiske læreprocesser gennem animationen. Altså ikke kun udtryk gennem f. eks. tusser, men  også gennem digitale medier.

Michael viser klip han har lavet sammen med børn. Der er både eksempler på lange og på korte forløb.

(Rulletekster har stor betydning for børn når de laver film.) (se optagelse af undervisningen der er lagt ud)

1. film –14-16 timer, alderstrin 5 kl., lavede selv kulisser, historie etc.
2. film - ----------------------- modellervoks er god til vilde sammenblandinger, splatter film
3. film – flot collage, historien er i centrum

I alle tre film, har eleverne selv lavet/optaget lyd. Har smadret glas og optaget, som brug til når bilen kører ind i lygtepælen etc.

4. film – manga mani- flyttefilm, forproduceret baggrund. ”undervisningen” foregår undervejs, det sker ved at prøve sig frem og ved at se hvad de andre laver. Dette skaber nysgerrighed hos tilskueren.

Når der undervises skal man huske at målrette det det alderstrin det skal være rettet imod, f.eks i en 1. klasse ikke at fokusere på kamera-teknik vinkler etc. men i stedet historien eller liv i leret.

Monkey Jam er et godt program til animation, og Michael anbefaler dette program. Kan gratis downloades fra nettet.

Introduktion til Monkey Jam og stop-motion – (er nok lidt mangelfuld…….!!!)

1. Der laves en vinkelret ”kasse”(kun to side) og skabes en baggrund og grundflade. Hvis man vil lave det i skolen flere gang er det fedt med en kasse af krydsfiner. Sørg for at der ikke er sprække imellem vandret og lodret flade
2. Der kan sættes et kamera fast enten på toppen med fotografering ned i kassen, eller lige foran, fotografering foran - eller begge dele
3. Monkey Jam åbnes, der laves et nyt projekt og det gemmes inden vi går i gang.
4. Det er vigtigt at man inden man laver det med eleverne, at man som lærer har sat sig grundig ind i programmet og dets værktøjer – er et MUST!
5. Der gået op i værktøjer – capturer – videoer
6. Der tjekkes om kameraet er ”spejlvendt” hvis det er gåes ind i indstillinger og det laves om, der er mange andre funktioner, …prøv dig frem og leg med det.
7. en justering er hvidbalance, denne bruges til at minimere lysdifference, derfor slås det fra. Der slås fra, at kameraet laver automatisk ansigtszoom, etc. altså ingen autozoom
8. når kameraet er sat op, gåes der op i ”mode” og der vælges stop-motion, der kan vælges hvor mange billeder der tages af gangen. I stop-motion er anbefalingen at tage 2 billeder af gange, altså 12 forakellige billeder i sekunder, men 24 billeder i det hele altså 2x12=24 (se artikel)
9. Der indsættes ”size” , man skal sørge for at arbejde med et stor forhold, så det kan vises for andre. – altså stort format. igen PRØV DET FØR ELEVERNE!!!!!
10. Der kan evt arbejdes med to filer der sættes sammen til sidst.
11. I settings kan man indstille hvor mange billeder der arbejdes med i sekundet. Den er præ-indstillet til 24 billeder i sekundet. Det er det man normalt arbejder med
12. Der arbejdes i med to skærmbilleder undervejs, det hvor man kan se hvor mange klipå man har taget, od der hvor man kan se det billede man lige har set.
13. Hvis man kommer til at slette noget, vil man altid kunne finde billeder igen,
14. En typisk måde at arbejde på er i par, hvor der er en flytter og en klipper. altså flyt-klip-flyt-klip…hvis man kommer til at få flytterens finger på, så smides billedet bare ud

15. GEM UNDERVEJS _ GEM, GEM!!
16. Der er mulighed for at vælge en baggrund og lægge den ind bagved de billeder man tager. Der skal så optages på helt hvid lyssætning. Michael har kun arbejdet med konkrete baggrunde/universer som en del af den billedskabende process
17. Der er mulighed for at importere eksisterende lyd, eller eksterne lyd
18. Sørg for at tape ALTING- kamera, baggrund, ledninger etc. fast, sådana t det ikke flytter sig
19. Michael har ofte lavet et emne, historie som udgangspunkt for arbejdet med stop-motion. Han har ikke arbejdet indgående med story-board, da denne rpocess bliver langsommelig.
20. Ved figurer i modellervoks, kan man udrette mirakler. Det er et materiale som ikke har nogen begrænsninger (sørg for at det er en ordentlig kvalitet, den må ikke smuldre, skal være elastisk)

(den fra AV-form er god)

21. Husk at introducere tingene langsomt.
22. Se filmen med Michael for fif
23. HUSK!!!!!!! Brug til på at se elevernes film sammen, det at vise sin film er meget vigtigt for eleverne

Den sidste video til logbogen er reflektioner vedr. det sidste forløb med sammensatte og levende billeder, hvor vi skulle lave og afprøve et undervisningsforløb

Erindringskassen

Her er min erindringskasse, der er den første del af undervisningsforløbet i "Show and tell".

Mine erfaringer undervejs er, at det er et "must" at man som lærer kender programmerne rigtig godt. Musikken har været igennem et konverteringsprogram, og rækkefølgen i paint net er ikke ligegyldig. Der skal også huskes at gemmes mange gange undervejs!
Jeg vil lave en mini-manual til projektet, sådan at elverne kan se i hvilken rækkefølge de skal gøre tingene i:

1. tag foto af hus, lav det i det format/størrelse som den baggrund skal være (29x29) cm. vælg om det skal være sort/hvid eller i farver - gem.
2. tag fotos af ting på hvid baggrund, stil et stykke hvid karton op som væg og læg et tilsvarende som "gulv". tag fotos tæt på objekterne
3. Opret en mappe på computeren, den skal være nem at finde og du skal gemme ALLE dine billeder, lyd osv. i den.
4. beskær de fotos du har taget, gem dem med navn der svarer til det billedet forestiller. 
5. hent først baggrunden ind i paint net.
6. hent derefter fotos af tingene iund i paint net. hver ting lægges på sit eget lag/layer. Tilpas størrelsen på de billeder du henter ind, så de fylder det på baggruinden du gerne vil have dem til.
7. Vælg en rækkefølge du vil vise dine billeder i. Tag stilling til, om du vil vise flere samtidig eller dem hver for sig.
8. Gem så mange filer du har brug for, hvor du skjuler ller viser lag (se min film, eller spørg!! - er ikke så svær som det lyder)
9. Hent de gemte billeder ind i mooviemaker, lav rækkefølge. GEM! - Gem som en projektmappe
10. Tilføj videoeffekt og overgange hvis du synes.GEM!
11. Indtal lyd. Du skal sige noget ganske kort om dine billeder/effekter. GEM!
12. Læg eventuel musik på. GEM
13. Gem til sidst som en fil vi kan vise på medieplayer.

Show and tell - inspiration fra kunstfeltet

Inspiration til Del 1.

Eksempler fra kunstfeltet:

Her er en billedtavle/erindringstavle fra Biennalen 2011 i Venedig, kunstnerens navn er ikke oplyst.

Her har både baggrund, tingenes placering, deres farver og valg af tingene en betydning.

Her er en erindringskasse fra en af mine lærerbøger. Titlen er En erindringskasse 2010

Tingene i kassen fortæller hver især en historie om den person der har lavet erindringskassen, eller der knyttes en historie til ingene som har betydning for den person der har lavet kassen

En erindringskasse kan også have historisk betydning. Denne kasse er fra Fiskeri- og Sømuseet, og fortæller noget om sømændenes historie. Der er skabt for at vi kan få et indblik i, hvordand et var at være sømand i gamle dage.

En kendt kunstner der laver billedtavler og objektkasser mm. er John Olsen. Herunder ses nogle af hans billedtavler og objektaver. Her skal vi lægge mærke til kompositionen, farvevalg, samplingen af ting, og se på det budskab han vil formidler, hvad siger det os.

                                                                                                                  

Kunstneren Niels Strøbæk er kendt for sine portrætmalerier. Dette maleri er af Dronning Margrethe 2., læg mærke til alle de effekter/ting han har malet dronningen sammen med, det er Dronningens ”erindringskasse”.

Inspiration til Del 2

Eksempler fra kunstfeltet:

Dette foto er fra en bog med postkort taget i Danmark af flygtninge. Billedet nedenunder er forsiden af bogen

Det næste foto er fra en udstilling i Budapest, hvor danskerne skulle vise hvad det ville sige at være samfundskritiske. Michael Elmgreen & Ingar Dragset værk ' fra 2008.

 

 

Show and tell - et undervisningsforløb

Undervisnings forløb -  ”Show and tell”

Mål:

It-mål:

At kunne betjene digitalt kamera

At kunne overføre billeder til PC

At kunne redigere billeder: Ændre størrelser og beskære

At kunne anvende og tilrette billedmaterialet i programmerne Windows Movie Maker, Paint Net

At kunne indtale lyd til billederne

At kunne lave overgange mellem billederne så budskabet bliver tydelig

Mål for billedkunst:

At anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder

At kunne udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder

At kunne anvende digitalkamera og scanner skitseforlæg, illustration og dokumentation

At anvende billedet som kommunikationsmiddel[1]

Rammefaktorer: 5. klasse 20 elever

      1. del 2(dobbeltlektion)x 3 lektioner

      2. del 2 x 4 lektioner

                                   It og programmer er tilgængelige og installerede, eleverne er vant til at bruge it

                                   Der er kameraer på skolen, 10 stk, derfor arbejder de 2 og 2 sammen

                                   Makkerparene er bestemt af underviseren, er sat sammen pige/pige, dreng/dreng

Indhold:

Beskrivelse af forløbet: (er opdelt i 2)

1. del: ”Den digitale erindringskasse”

Eleverne skal sætte ord på hvem de er, hvad der betyder noget for dem, dette gøres ved indsamling og fotografering af ting, redigering og opsætning i Paint Net, indtaling og fremvisning i mooviemaker.

Eleverne samler 15-20 ting, de synes der fortæller noget om dem selv.(Hjemme opgave til næste gang) Der lægges vægt på hvem er jeg, hvilken historie har jeg med mig, hvad står jeg for, hvilke ting samler jeg på, hvad tager jeg med hjem fra ferien, har jeg noget jeg gemmer væk som andre ikke ser, er der noget vigtigt, noget der er specielt som skiller sig ud. Der tages et foto af deres hus som de medbringer digitalt.

Eleverne diskuterer i makkerparrene de ting de har med hjemmefra, de udvælger til slut de  ting der fortæller mest om den de er. Disse ting fotograferes, der laves en hvid baggrund. Tingene sættes op i Paint Net på et for af deres hus, der gemmes for hvert enkelt foto der sættes på. Der arbejdes i formatet

28x28 cm.

Disse billeder hentes ind i Mooviemaker, der eksperimenteres med videoovergange og effekter. Til slut lægges der tale på. De elever der har lyst kan endvidere lægge underlægningsmusik på. Præsentationen må tage max 1,5 min.

Der afsluttes. (se evaluering) Der udstilles, og der påbegyndes del 2

2. del: ”Postkort fra Danmark”

Eleverne skal finde ud af hvad de synes der er smukt/vigtigt/særkende for det område de bor i. De skal finde noget der betyder noget for dem som danskere/fynboer/elever fra Brenderup, altså noget der siger noget om dem og der hvor de kommer fra.

Eleverne finder i makkerpar de motiver (min 2 max. 4) de vil fotografere. Der lægges op til, at eleverne skal fotografere flere steder, således at de har noget at vælge imellem. Hver elev skal arbejde videre med et billede, men man gerne i makkerparrene vælge det samme billede

De skal viderebehandle fotoet i Paint Net. De skal vælge et billede, ud fra dette billede skal lave nye billeder hvor de tilføjer:

• dem selv som iscenesat i fotoet
• et element der ikke hører til i omgivelserne

Der må arbejdes med effekter, farver etc. på de billederne, de må beskæres vendes og drejes.

Inspiration:

1. del: Eleverne ser billeder fra kunsten, hvor billedtavler, erindringskasser mm. vises. Der vises et eksempel læreren har lavet, men der lægges vægt på, at der også kan benyttes andre udtryk.

2. del: Vi snakker om det at se turistbilleder, hvorfor er de altid smukke, er det virkelig sådan at der ser ud der hvor de er taget (dette gøres gangen før vi mødes igen, sådan at eleverne er parate til at cykle ud i lokalområdet næste gang). Hvad vil vi gerne vise hvad Danmark/Fyn/Haderslev er, hvad ved vi også at det er, men som vi ikke vil vise.

Tegn og tiltag

Det kan være svært at formativ evaluere med tegn i billedkunst. Som lærer går man rundt og hjælper eleverne, og at observere ”flokken” samtidig kan næsten ikke lade sig gøre. Jeg tænker, at den formative evaluering foregår over flere lektioner – undervejs i løbet af året – som en del af billedsamtalerne efter de enkelte forløb. I denne undervisningplanlægning, er de tegn jeg vil se efter dog følgende:

• alle elever skal være aktive
• de skal alle komme frem til et produkt vha. en process

De tiltag jeg vil benytte, hvis der er elever der ikke er aktive er følgende

• mangler der billede til baggrund for erindringskassen, vil jeg have taget billede at skolen de kan benytte
• har de ikke fået samlet noget sammen hjemme, laver jeg opgaven om til en erindringskasse om den skole de går på
• hjælpe med it, hvis de går i stå

Evaluering/Afslutning:

Der evalueres/afsluttes efter hver del.

1. del

Vi taler om, hvad de har lært. Hvad der var sjovt og svært. Hvad der fungerer, og hvad der ikke er så godt.

Vi finder selvfølgelig storskærmen frem og laver biograf. Måske inviterer vi andre elever til at se medJ

De færdige billedtavler med alle 10 billeder printes ud på A3 og de udstilles

2. del

Vi taler om, hvad de har lært. Hvad der var sjovt og svært. Hvad der fungerer, og hvad der ikke er så godt.

Alle billeder printes ud og der udstilles på ”plakat søjler” i Aulaen.. Vi går rundt med hele klassen, og eleverne fortæller om deres billeder. Vi lytter, snakker om perspektiv, afsender og modtager opfattelser, om effekter og brugen af disse.

På morgensamling fortæller nogle af elverne om projektet, og de andre elever på skolen opfordres til at kigge på udstillingen.

---

[1] Fællesmål i Billedkunst, trinmål for 5. klasse

Show and tell

Hvorfor ”Show and tell”?

Børn, unge og medier

Vi er gået fra et industrisamfund til et vidensamfund, mobilen har fundet vej til børn og unge, og hver fjerde 9-10 årige dansker har en profil på Facebook. Medierne anvendes på nye måder af børn og unge, og de sociale processer ændres i et globalt perspektiv. Børns brug af medier spiller sammen med eller er en del af deres forskellige sociale aktiviteter og deres sociale og kulturelle relationer Deres on-line verden smelter sammen med deres off-line verden, og i takt med at medie-it-teknoligen bliver tilgængelig for alle, iscenesætter børn og unge sig selv på nettet; på Facebook, YouTube, Twitter etc.. Man kan sige at børn og unges hverdagsliv via medier er blevet til et globalt hverdagsliv.

Globalisering og national identitet

Børn og unge er i dag medspillere i det senmoderne samfund og globaliseringen.  De har dagligt adgang til billeder, lyd og kommunikation fra alle dele af verden, og de er både modtagere og afsendere af visuelle budskaber. 

Med globalisering bliver verden mere sammensat på tværs af landegrænser, og bare i Europa dækker EU’s indbyggertal på over 100 etniske grupper og der tales 87 forskellige sprog og dialekter.

Med globaliseringen følger ofte behovet for en diskurs om national identitet. En national identitetsdiskurs kan fx ses i en national selvpræsentation, hvori iagttageren er i stand til at genkende noget der referer tilbage til den respektive nation. I Danmark kan det være postkort med den lille havfrue, den danske nationaldragt, kongefamilien etc..

Men også den enkelte medborger kan selvpræsenteres sig i en national diskurs. Med dette medfører også et fokus på refleksivitet, at der lægges fokus på egne handlinger de muligheder der gives for at placere og positionere sig på bestemte måder, og de konsekvenser disse valg rummer.

Ifølge Per Schultz Jørgensen er konsekvensen af senmodernitetens udlejede barndom, at de unges selvopfattelse bliver relationel, de søger bekræftelse, tilbagemelding, anerkendelse, eller de søger positioner der giver dem magt, popularitet eller indflydelse. Herved bliver selvopfattelsen social konstrueret og bliver til noget man er i forhold til andre. Måske også derfor spiller sociale medier så stor en rolle i de unges liv, da der her er mulighed for netop denne konstruering af selvopfattelsen og hermed identitet.

At iscenesætte sig selv, også her kaldet ”selvrepræsentation” er en social handling, da der må etableres et møde med andre. Selvpræsentationen arbejder hen imod, hvordan man ønsker at andre skal opfatte en. Når man arbejder med selvrepræsentationer rummer det et ønske om at blive set, som man selv ønsker at blive set. Man kan derfor agere væk fra hvordan man normalt ser ud eller handler. Der vil opstå en proces, der består af en række til og fravalg. Der er både noget man vælger at vise og noget man vælger ikke at vise. Begge dele kan have en kommunikativ betydning. Udvælgelsen er ikke et privilegium med et vilkår, der hele tiden gør sig gældende.

I det øjeblik der arbejdes videre med fokusset på refleksivitet, opstår tillige muligheden for at få øje på noget, man tidligere altid har betragtet på en bestemt måde. Der kan vel tales om en form for iscenesættelse. Herved kan der opstå en forandring af både modtager og afsenders visuelle forståelse. 

Fortællinger i ting

Vi omgiver os med ting der kendetegner den tid vi lever i. Både børn og voksne samler og gemmer ting, både fra deres barndom/tidligere år, noget de holder specielt meget af og objekter der betyder noget specielt for en. Der er en form for ”forstenede ledetråde” der fortæller noget om, hvem man er. I takt med globaliseringen bringer vi disse objekter videre over landegrænser, med hjem fra ferier etc. Ledetrådene fortæller en historie om hvem vi er, hvad vi har af interesser, hvem vi omgås, hvor vi har været og meget mere.

Men ting er forgængelige og ændre kommunikationsform alt efter hvem der kommunikeres til, men også i kraft af tingenes fysiske form og sammenhæng. Derfor er en vigtig dimension i fortællinger i ting den måde man får tilskueren til at få øje på det man vil fortælle, altså tilskuerens møde med fortællingen i ting. 

Når børn arbejder med levende billeder f.eks. i video, overskygges billedsiden ofte af det verbale sprog.

”Show and tell” konceptet inviterer til en fortælling om hvem du/I er . Det bliver en billesproglig synliggørrelse af hvem du/I er, hvor ordene bliver et supplement men ikke en nødvendighed. Det giver eleverne mulighed for gennem ”ting” at omformulere eller reformulere hvem de er , og hvordan andre ser dem. Det er selve synsprocessen der er i fokus, og ikke det verbale sprog.

Visitors - turisten

Skal man ”konstruere” et turistblik, må man tage beskuerens briller på. Eleverne skal være dem der ser på Danmark som turister. Som jeg var inde på tidligere er der i globaliseringen brug for en diskurs om national identitet. Men hvad er det at være dansk/være fra Haderslev/være fra Fyn, og hvad repræsenterer os og der hvor vi kommer fra? Ved at konstruere et turistblik tvinger man nye aspekter frem ved den lokalitet man kommer fra, også selvom det ikke normalt er et turiststed. Turistblikket giver mulighed for, at man kan åbne øjnene op for den skønhed eller mangel herpå som ens nærmiljø rummer, eller der kan arbejdes med national skønhed eller mangel herpå.

---

Instruktion til hvordan vi lavede stop-motion film

 

Her er en lille film om, hvordan vi lavede stop-motion filmen.

Stop-motion film

Denne film med modellervoks er lavet som en Stop-motion film.

Et super koncept til mange forskellige niveauer.

Det er nemt at bruge programmet Monkey Jam sammen med et webkamera,
også ned i de små klasser.

Lyden og videoovergangede, rulletekster og effekter er tilføjet i Moovie-maker.

Der indgår 3 forskellige lyde, der er lagt ind over hinanden.

Filmen er lavet sammen med Camilla.

Parafrase af

Vilhelm Lundstrøms

Opstilling 1928-29

Jeg har lavet denne parafrasiske video af en af Vilhelm Lundstrøms opstillinger med udgangspunkt i hans orange/koboltblå farvevalg og valget i appelsinen og kanden.

En skæv nyhed som udgangspunkt for denne film - se den nu!

Vi fandt denne skæve nyhed på nettet
klik på link

Formålet med denne film er at lave noget der får gang i lattermusklerne, at skildre vores samfunds trakisk-komiske naivitet overfor skønhedsidialet anno 2012 og netshopping-vandviddets lethed.

Opgaven var i alt sin enkelthed at finde en skæv/tragisk hændelse på nettet eller i avisen. I og for sig en nem opgave, da der jo er mange af den slags hændelser - og måske også derfor blev det så svært at vælge een ud. Se det endelige resultat ovenfor.

En kortfilm om et sted jeg holder af ...

Jeg holder af skovens stilhed, væk fra hverdagens ræs, af åens rislen,

duften af gran, bladenes meditative raslen i trækronerne,

af lyden af knasende grene under fodsålerne,

af skovens dybe mørke, af lysets brydning i trætoppene,

jeg holder af skoven - også når den ikke er grøn.

Dette er en skildring af et sted jeg holder af - skoven.

Kortfilm i gruppe, Camilla og Helle

Denne film er lavet som en buden opgave, hvori der skulle indgå en "tvungen" lyd og billede.

Vi har valgt dette emne ud fra det billede og den lyd vi havde, og herefter er handlingen kommet som resultat af en brsinstorming. Det har været afgørende hvilken lokation og rekvisitter vi havde i vores umiddelbare nærhed, da filmen er lavet på et seminar og har taget 2-3 timer at lave.

Den næste film er lavet som en 1 times opgave på seminariet. Vi havde nogle forskellige klip at vælge imellem. Et fast etableringsklip, valget mellem en sur og en ligeglad lærer , og valget mellem en grinende, grædende og sur lærer som afslutning. Vores opgave var at finde på en dårlig begrundelse for at komme for sent, sætte den ind i filmen og så skulle denne lille lkommefilm være fiks og færdig på max.1 time, Her er den.