Parafrase over Heerups Vanløsemadonna

Jeg har tænkt på hvordan jeg selv ser mig som madonna med barnet på armen. Nogen helgen er jeg ikke, men jeg er stadigvæk kvinde. Jeg har tre fantastiske børn, men skal ikke have flere. Jeg har været der, med en nyfødt på armen og lidt fjern i blikket. Men hvad bærer jeg så på nu, hvis det ikke er barnet. Jeg bærer vel på det at være kvinde - ja altså hele pakken - mor, hustro, elsker, indkøber, husalf, optimister, opbakker, kørselsvejleder, lektiehjælper, studine, selvrealiserende, kaffe drikkende veninde og meget mere. Så jeg bærer vel på mit Q, mit pink Q! For at bibeholde noget af det oprindelige maleri, har jeg besluttet at bibeholde den lyse baggrund, dog nu mere grumset og grøn, og ikke så himmelsk. Og den blå  kittel beholder jeg, som tegn på arbejdet i hjemmet, dog med et snert af grønt, håbefuldt og kreativt kittelgrønt. Den lysende pande, den tager jeg!, og håret bliver temperamentsfuld dybrød med et snert af spirituelt violet. Nu er det bare spændende hvordan det virker. Her er lige et lille dybtryk som skitse - kun som skitse..... Herefter er der to arbejdsgange i parafrasen, den første er første lag på malerbund, den anden er andet lag, herefter vil jeg arbejde med pasteller ovenpå..

 

Her er så min endelige parafrase