Hvorfor endte jeg til slut ud med dette maleri. Jeg gjorde mig de erfaringer undervejs, at de malerier jeg først havde valgt - Ole Vinding og Dobbeltportræt - ikke havde historie nok med sig, til at de faktisk var egnede til at parafrasere. Dette er noget som Dorte faktisk havde sagt, men som jeg glædeligt havde glemt. Dette er noget jeg vil have in mente når der skal laves parafraser i folkeskolen. Derfor er valget nu i sidste time faldet på Heerups Vanløsemadonna fra 1938.
Maleren, billedhuggeren og grafikeren Henry Heerup (1907-1993) har et særegent og genkendeligt udtryk, ladet med symboler. Heerups kunst besidder en charmerende barnlighed og glæde. Motivet er ofte menneskeskikkelser, hoveder, dyr og fugle, som rummer en vis eventyrlighed. Hans fabulerende fantasi afspejles i de overdådige og farverige billeder, der er fyldt med symboler og en varm humor.
Kunstneren Henry Heerup har malet billedet, der bærer titlen "Vanløse Madonna". Billedet er næsten to meter højt og over en meter bredt, og kvinden og barnet på billedet fremstår dermed i næsten naturlig størrelse. På det tidspunkt, hvor Henry Heerup maler billedet, har han og hans kone, Mille, netop fået sønnen Ole. Begivenheden er afgørende i malerens privatliv, og sønnen og barneuniverset bliver senere i karrieren et fast tilbagevendende motiv.
I maleriet Vanløsemadonna har han skildret hustruen Mille med den nyfødte Ole på armen. Vanløse-madonna er skabt som en moderne udgave af det klassiske, kristne motiv Madonna med barnet. Kompositionen lægger sig tæt op ad ældre, klassiske fremstillinger af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Mille med barnet står centralt og frontalt i kompositionen med en flad, gul baggrund, som i de religiøse forbilleder. Farverne har deres egen symbolik, den røde kjole, som symboliserer kærligheden, den blå kåbe, som symboliserer himlen og den gule baggrund, som symboliserer det himmelske lys. Men Vanløse-madonna er verdslig, selvom Heerup ophøjer Mille i kraft af hendes lighed med kirkekunstens madonnaer. Hun bærer en blå arbejdskittel med store, praktiske lommer, der viser, at hun tilhører arbejdsklassen. Hendes og barnets blik er ikke vendt mod himmelen som Madonna med barnet ofte fremstilles, men er jordisk og henvender sig til beskueren. Mille har et klart blåt blik, fortsætter man symbolikken er blikket åndeligt og himmelsk, som farven på hendes kittel. Men blikket er lidt distancerende, det er et kald at være madonna med barnet, men også en byrde at blive mor for første gang. Både Milles hænder og også dele af ansigtet er rødt, det er varme og kærlighed, sammen med en visdom der udspringer fra den lyse pande. Hun bærer på barnet med glæde, og barnet er lyst og glad for at blive båret. Barnet har små glade kinder, de udstråler en kraft af at have blevet ammet.
Farveholdningen er klar. Og idet den gule er brugt til baggrund, giver det en lys stemning, da gul jo er den lyseste farve. Men baggrunden indeholder også en gulgrøn der virker fjern og de orange strøg indrammer ligesom figuren i en bevægende cirkel – ja det gør penselstrøgene i det hele taget. Kittelen er ikke violet men blå, dette dæmper kontrasten mellem baggrund og figur, men den kobolt blå farve gør dog stadigvæk, at figuren træder mørkt frem i forhold til baggrunden. . At komplementær farverne grøn og rød samler sig på Milles bryst og barnets numse, samt som streger på Milles kittel, får os til at fokusere på barnets og midten af billedet, ligesom den orange trækker blikket op mod Milles øjne. Man kommer gennem farverne rundt i billedet og bliver i den vertikale centrum af billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar