Farvenes betydning

Farveopfattelse er en kompliceret virkning mellem øjet og hjernen. Der erikke kun virkningen af den enkelte farve der spiller ind på vores opfattelse, men også samspillet mellem farver. Johannes Itten taler om syv forskellige kontrastvirkninger:

• Farvens egen kontrast 
• Kontrasten mellem lys og mørke
• kontrasten mellem kulde og varme
• komplementær-kontrasten
• simultan-kontrasten
• kvalitets-kontrasten
• kvantitets - kontrasten

Egenkontrasten
Enhver farve har sin egen "strålekraft". Strålekraft er den klarhed, hvormed farven fremtræder i sammenligning med andre farver.
Jo mere mættet, jo mere ren farven er, des større strålekraft. Jo tættere farven er på den rene primære farve, dets større strålekraft, des kraftigere tiltrækker den synets opmærksomhed.
Primærfarvernes egenkontrast (= strålekraft) er således stærkest, derefter kommer sekundærfarvernes og til sidst tertiærfarvernes.
Hvis en farve står sammen med hvidt, svækkes egenkontrasten, hvis den står sammen med sort forstærkes den (fordi den forekommer lysere).
Hvis farvernes egenkontrast skal udnyttes fuldt ud i et billede, bør der være mindst tre farver, med stor forskel i strålekraft, til stede
.
Kontrasten mellem lys og mørke
Kontrastforholdet mellem lyse og mørke farver kan ofte være anvendt for at tiltrække opmærksomhed til de elementer, der er malet i lysere farver og/eller for at signalere en symbolsk, en overført betydning. Forskellen mellem det lyse og det mørke kan nemlig i nogle tilfælde symbolsk forstås som en afbildning af modsætningen mellem liv og død, glæde og sorg, dag og nat, lyst humør og tungsindighed osv.

Kontrasten mellem kulde og varme
Det er, ifølge Itten, videnskabelig bevist ved forsøg med både mennesker og dyr, at den blå farve dæmper blodomløbet, altså sænker legemstemperaturen, mens det modsatte er tilfældet med den røde farve.
I et rum med blå vægge fornemmer mennesker temperaturen lavere end i et rum med røde vægge. I en stald med blå vægge falder dyr hurtigere til ro end i en stald med røde vægge.
Det er almindeligvis blålige og grønlige farver, der virker kølige og gullige og rødlige farver, der virker varme.

Den stærkeste kulde-varme-kontrast er imellem blågrøn og rødorange. De kolde, henholdsvis de varme farver kan i nogle tilfælde således have indflydelse på beskuerens følelsesmæssige stemning Komplementærkontrasten kaldes den kontrast, der er imellem to farver, som ligger diametralt modsat hinanden i Ittens farvecirkel. Hvis de står ved siden af hinanden i et billede forøges begge farvers strålekraft til det højeste niveau. Men blandes de sammen, ophæves deres virkning og bliver til en neutral gråsort farve. Der findes kun én eneste farve, der er komplementærkontrast til en anden.

Rødviolet og gulgrøn danner den stærkeste komplementærkontrast. Virkningen af at anvende komplementærfarver i samme billede er: - at særlige billedelementer fremhæves, fordi komplementærkontrasten bevirker, at billedelementet træder frem med sin stærkest mulige strålekraft. - at øjet opfatter billedet i fuldstændig ro og balance, hvis komplementærfarverne findes i det rette mængdeforhold. - at øjet opfatter motivet som forvirrende og uroligt, hvis kontrastfarverne findes i et særligt mængdeforhold. Simultankontrasten er et optisk bedrag. Det vil, i denne sammenhæng, sige, at beskuerens øjne ser nogle farver, som rent faktisk ikke er der (selv om billedkunstneren hjælper lidt på vej engang imellem). Når beskueren af en reklame eller et kunstbillede ser en farve, vil øjet samtidig (simultant) forsøge at skabe en balance ved at fremmane farvens kontrastfarve. Det er en instinktiv reaktion, den sker helt automatisk. Dette kan reklamedesigneren eller kunstmaleren jo udnytte bevidst på forskellig vis. Hvis fx en neutral grå placeres på en primær- eller sekundærfarve, vil den grå få karakter af farvens komplementærfarve. Neutral grå på rødt, vil derfor se grønlig ud. Neutral grå på gul vil se violetagtig ud. Rødorange på grøn vil se mere rød ud fordi den grønne kalder rødt frem osv. Hvis der er ubalance mellem komplementærfarverne i et billede forstyrres øjet i den grad, at der skabes en tilsyneladende fysisk bevægelse i billedet, som rent faktisk slet ikke eksisterer. Se nedenstående eksempel, som er et fast billede. Alligevel ser øjet drejende bevægelser: Kvalitetskontrasten skal forstås som kontrasten mellem mættede/rene og mindre mættede/mindre rene farver. Man kan brække (= blande) en mættet farve med hvidt og virkningen er som regel en koldere, en lettere eller friskere farve. Brækkes farver med sort fratages de deres lyskarakter og strålekraft i større eller mindre omfang. Det kan virke stemningstyngende, men også stabiliserende og beroligende. Kvantitetskontrasten drejer sig om kontrasten mellem størrelsen af to eller flere farveflader, altså modsætningen mellem stor og lille flade. Om denne kontrast opleves som i balance eller ubalance afhænger dels af, hvor stor forskel der er imellem farvefladernes størrelse og hvor stor forskel, der er i farvernes lyshed (lysstyrke) og/eller farvernes dybdevirkning.

Den største lyshedskontrast findes altså imellem komplementærfarverne gul (lyshedsværdi 9) og violet (lyshedsværdi 3). Farvers lyshed er ikke et statisk fænomen i den forstand, at lysheden altid opleves ens. Hvis en farve fx sammenstilles med hvidt svækkes dens lyshedsværdi, fordi den virker mørkere end den hvide. Hvis farven omvendt sammenstilles med sort forstærkes lyshedsværdien, fordi den, i sammenligning med den sorte, virker lysere, end den egentlig er. Farver kontrasterer også på et rumligt plan i den forstand, at farver kan være med til at skabe dybdevirkning i billedet: Blålige og grønlige farver har tendens til at træde i baggrunden i billedet, hvis de findes sammen med rødlige eller gullige. Mørkere farver opleves ofte som befindende sig i baggrunden i forhold til lysere, der træder i forgrunden.  (http://www.visible.dk/videnom/Farvekontraster.php)

Herudover er der  farvernes psykologiske symbolværdi og betydning, der hænger sammen med den kultur vi er er, og præger vores opfattelse af stemningen i et billede.

De enkelte farvers betydning

Den røde farve symboliserer kærlighed, revolution, raseri og advarsel, men farven udtrykker også aktivitet, spænding og glæde. Hvorfor den kan være egnet til rum, der anvendes til selskabelige lejligheder. De lyserøde farver er fredfyldte og lidt nostalgiske. Når vi er ovre i den rosa farve udtrykker den det feminine aspekt, blidhed, næstekærlighed, men også noget oversart, sårbar. De dybere røde farver opfatter vi ofte som eksklusive farver, der udtrykker diskret velstand og magt. Rød liver op. En lokkende, hed og lidenskabelig farve. Kinesernes farve for held og lykke og indernes farve for ægteskab. Herhjemme er det farven for kærlighed, men betyder også fare, stop og brand. Det er den farve der mest tiltrækker øjet. Vælger man en knaldrød, skal man passe på den ikke bliver for dominerende. Bruges farven korrekt kan sammensætningen være utrolig smuk og levende. Da farven udtrykker aktivitet, spænding og glæde, kan den bruges til rum der anvendes ved selskabelige lejligheder. De lyserøde farver virker fredfyldte og lidt nostalgiske, mens de dybere røde farver opfattes som eksklusive farver, der udtrykker velstand og magt.Stikord : Sex, aggressivitet, dynamik, varme, intensitet, kærlighed, advarsel. Rød er en primærfarve.hvis komplementære farve er grøn. Infrarøde stråler som ligger over de lysbølger vi kan se med det blotte øje giver dybdevarme. Arbejder man med farvemeditation er farven rød forbundet med rodchakret fra fødderne til halebenet og påvirker således de organer, som dette chakra har indflydelse på. Farven er forbundet med tal nr. 9, tonen C og stenen Jaspis.

Gul er svigens og falskhedens farve, men vi forbinder også den gule farve med solskin, stor energi og effektivitet. Gul kan fremme glæde, logisk tankegang og stimulerer intellektet. Ubalance med gult kan fører til problemer med grænser til andre mennesker, projektioner og for megen påtagning af andres problemer. I et rum vil en gul vægfarve gøre rummet venligere og lysere og farven gul påvirker os generelt i retning af mere optimisme og bedre humør. Stikord: falskhed, bedrag, misundelse, forræderi, jalousi, surhed, kravstillende, sol, livskraft, guddommelig visdom og kraft, intellekt, venlighed og arbejdsomhed. Gul er en primærfarve, hvis komplementære farve er violet. Arbejder man med farvemeditation sidder farven gul i solar plexus og påvirker således de organer, som dette chakra har indflydelse på. Farven er forbundet med tal 1 og 7, tonen E og stenen Citrin.

Blå er havets og himlens farve. Blå symbolisere ro, afslappethed, stabilitet og kvalitet, men er også den farve, man forbinder med tristhed og melankoli. Blå giver ofte en fornemmelse af åbenhed og vidde. Anvendes den blå farve i et rum, vil dette ofte virke afslappende og beroligende. Blå er en maskulin farve, kølig og behersket. Stikord : stabilitet, godkendelse, kvalitet, tradition, spiritualitet, ro tristhed, sørgmodig, fordybelse og ro. Blå er en primærfarve, hvis komplementære farve er orange.  Arbejder man med farvemeditation sidder farven blå i halsen og styrer kommunikationscentret. Ubalance med blåt bevirker hævede mandler og problemer med at sige til og fra. Stammen er ofte forårsaget af en ubalance med blåt. Farven er forbundet med tal 4 og 6, tonen G og stenene sodalit og blondeagat.

Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom og friskhed. Farven bruges ofte i soveværelser og stuer, da den er god til at lade op i og appellerer til naturlig balance og harmoni. Farven virker både beroligende og indgiver håb. Grøn giver et indtryk af friskhed og ungdom. Men grøn er også misundelsens farve. Farven kan virke beroligende og harmoniserende. Tænk blot på det grønne bord til eksamen - det skal både give den studerende håb og samtidig berolige nerverne. Grøn ejer den blå farves kølighed og lyset fra den gule. Udtrykskarakteren skifter alt efter, hvor meget gult eller blåt der er iblandet farven. Klar grøn symboliserer frugtbarhed, håb og glæde, mens vissengrøn er lad. Stikord: optimisme, håb, harmoni, balance, fornyelse, stille vækst, ungdom, naturen, fred og ro, trivsel, umoden. Grøn er en sekundær farve skabt af de to primære farver gul og blå og dens komplementære farve er rød. Farven er forbundet med tal 2 og 7

Orange er glædens farve og symboliserer varme, livskraft, hidsighed, styrke og energi. Det kan være en meget dominerende farve, som ved brug på meget store flader, virker overvældende, men ved brug på mindre flader kan virke meget hyggelig og varm. Orange ejer den gules lys og den rødes varme og bliver derved glødende. Orange har en solagtig strålekraft og symboliserer varme, provokation og kreativitet. Farven udstråler sikkerhed og selvrespekt. Orange kan fremme glæde og udadvendthed. Stikord : spontan, kreativ, livsnyder. Orange er en sekundær farve skabt af de to primære farver gul og rød og den er komplementær til blå.  Farven er forbundet med tal nr. 1.

Violet symboliserer fasten og er ophøjede spirituelle kræfters farver. Violet kan fremme nervøsitet, uro, depression men også intuition og åndelige tanker. I den katolske kirke er violet en meget anvendt farve. De lyse violette farver kan virke afslappende, mens de mørke nuancer kan virke trættende for øjnene, hvorfor violet skal anvendes med omtanke og forsigtighed. Violet er i kraft af rød og blå, som er kold og varm blevet neutral. Violet er let påvirkelig af de omgivende farver. Den samme violette kan derfor både virke kold og varm alt efter, hvilken farve den ligger op til. Stikord: åndelig visdom, højtidelig, mystisk, gådefuld, uro, angst. Violet er en sekundær farve skabt af de to primære farver rød og blå. Violet er komplementærfarve til gul.

Sort er en elegant farve, som - når den bruges til at understrege detaljer i et rum -, kan give et meget sofistikeret indtryk. Dog forbindes den sorte farve ofte med død og sorg. Stikord: depression, balance, elegance, opsugende, skjulende, genfødsel, beskyttelse, seksualitet, viljestyrke, maskulinitet, ondskab, forbud, uheld, hemmelig, skjult, oprør, kaos, melankoli, pessimisme.

Grå symbolisere materielle værdier, teknologi, neutral, elegant, kedelig, tilbageholden

Hvid symboliserer renhed, uskyld, enkelhed og hygiejne. Hvid er det sikre valg, som man altid kan falde tilbage på. Helt hvidt skaber et næsten klinisk miljø, derfor kan det være hensigtsmæssigt at tilføre det hvide et strejf af eksempelvis brunt eller rødt for at opnå et blødere udtryk. Stikord : Renhed, fred, uskyld, sart, sårbar, åben, neutral, uskyldig. (http://www.visible.dk/videnom/Farvers-betydning.php)