Skulptur med bogstav i flere forskellige materiale

I den følgende opgave har jeg brugt det første bogstav i mit navn. Bogstavet har jeg lavet i 3 forskellige materialer. Det første materiale er trådnet. Dette bogstav er også brugt til at eksperimentere med forskellige lyssætninger. Det er hårdt arbejde at klippe i nettet, men skyggeeffekten bliver rigtig god.

På vores studietur til Venedig, var der på Arsenalet et kunstværk, hvor der netop var benyttet tråd og skygger. Her er nogle fotos af værket.

Det næste "H" jeg har lavet er en form for landart/preformance. Jeg/min mand har fremstillet et H i træ, boret huller i H'et, hældt lampeolie i hullerne og så søsat det til stor morskab og fornøjelse for hele familien. Denne process er rigtig god, og seancen var meget oplysende. Det ville have været en preformance hvis der havde været et budskab eller statement der blev søsat, men nu var det altså bare et ganske almindeligt stort H... - heller ikke uden betydning!

f

Jeg har fremstillet en masse hér af papir der er limet sammen bogstav i forskellige størrelser.Herefter har jeg sammenføjet dem i en uro således at der både fremkommer bevægelse i selve figuren, men også således at uroen  bevæger sig i luften når den hænger frit. Også skyggerne er i denne uro en del og udtrykket, ligesom farvespillet er det.

 

Udhugning i gips

Jeg har lavet en udhugning i gips. Bagefter har jeg arbejdet med overfladen med forskellige farver skovoks. Jeg forestiller mig skulpturen med en diameter på ca. 2,5 meter. Det er tiltænkt som en vandskulptur. Ikke noget sprøjt, men med en neongul kugle der ligger i hullet foroven i en sø af vand, vandet fosser stille op af hullet, for derefter at løbe ned af udhulingerne. Skulpturen er tænkt som en organisk udfoldende blomsterknop, hvor vandet beroligende virkning omslutter skulpturen.

Efterfølgende har jeg indsat skulpturen i Middelalderparken i Oslo

Skulpturelt arbejde i ler

Jeg har arbejdet med skulptur og mennesket i ler. Det er der kommet disse to figurer og et relief ud af.
Den siddende dame er udhulet op under siddefladen da figuren var læderhård., det var egentlig ret ukompliceret.

                  
                  "not present"       "family and man?"      "sunlover"

Skulptur i tråd, væv og andre materialer

Jeg har arbejdet bredt med dette emne, og prøvet at skildre forskellige billedsproglige udtryk, ved valg af forskellige materialer.

Jeg har gennem billeder på nettet af dansere skildret deres aktivitet og den bevægelse, som aktiviteten frembringer. Jeg har brugt tråd, spejl og voks. Mine overvejelser med hensyn til materialer er som følgende: Menneskekroppen tvinges ud i ekstremer, vi vrider og drejer kroppen til ydre punkterne for at tilfredsstille en kunstform. Som beskuer af kunstarten fanges vi at intensiteten og vi spejler os selv i den menneskelige bevægelse. Dog er vi som "almindelige" mennesker ikke i stand til at bruge kroppen som udtryk på samme måde som de professionelle dansere, og vi bliver afstumpede og "brudte" i vore forsøg.

                                            "reflective dancers"


I den næste skulptur har jeg i tråd genskabt bevægelse. Det er en simplificering af mennesket i bevægelse, men der er tiltænkt en "vaklende" dynamik i figuren. Derfor er skulpturens titel også "keep  balancing". Der er flere tanker bag figuren end blot at holde balance. Vi skal ikke kun fysisk holde balancen, men også i livet balancer vi på kanten i perioder, så gælder det om ikke at falde ned.

Ikke kun i livet balancerer vi, det gør vi også i parforhold. Som mand og kvinde forstår vi ikke altid hinandens "bevægelser". Jeg har arbejdet med tråd, ostehøvl i ostevoks. Her er de to skulpturer der er kommet ud af dette. De hedder "looking through each other" og "looking past each other"

 

"looking through each other"

"looking past eachother"

Det er et taknemligt materiale at arbejde med - ostevoks, og det er egnet til alle alderstrin. Det er mange muligheder når der arbejdes med tråd og ostevoks, og en mulighed ville også være at arbejde med forskellige farver af voksen. At have voksen i hænderne og modellere med den giver os en taktil oplevelse af formgivning og derved bliver vores billedsproglige opfattelse tredimensionel.

Jeg har leget lidt med tråd og nylonstrømpe. Det er der kommet dette udtryk ud af. Jeg har forsøgt med forskellige bemalingsflader, og er komet frem til denne kobberligene ting med rødt støv. Den kobberligene ting er et menneske der prøver at undslippe sin fysiske skal, der af titlen "escaping your cover"

 

Den sidste ting jeg har eksperimenteret med er en funden objekt ved stranden, denne har jeg omformuleret til en fantasifugl. Skulpturen har ingen titel. Der er brugt tråd, træ, metalvæv og flydende ostevoks.. På nuværende tidspunkt er jeg ved at støbe en fod den kan stå i af cement. Jeg har prøvet mange slags fundameneter undervejs, inden at valget faldt på cementen. Der er i det hele taget brugt megen tid på de fundamenter skulpturerne står på, da det jo netop er en del af skulpturen og derved også er af afgørende betydning for det samlede skulpturelle udtryk.

"Bird with no titel"

Den sidste skulptur i tråd jeg har fremstillet er i kobbertråd. Den er formet med mange tråde og forskellige tykkelser som kvindekroppen. Det er en teknik der tager forholdsvis lang tid, og derfor nok ikke en jeg ville bruge i folkeskolens indskoling og mellemtrin. Men i udskolingen ville teknikken være god, da der samtidig med arbejdet med tråd, bliver nedbrudt gamle skemataer for hvordan kroppen ser ud, og nye skemataer dukker op. Kobber er en dyr tråd, så jeg ville vælge en almindelig vikletråd i Folkeskolen.

Modellering og sammenføjet form med sko

I denne opgave er der brugt en gammel sko eller støvle, som er omformet  til en abstrakt skulptur. Skoen er  bevaret i et stykke – det betyder, at den ikke er klippet eller skåret i mindre stykker. Jeg har tænkt  bevægelse ind i arbejdet, og har primært brugt limpistol.Der er  brugt en meget skarp hobbykniv til at ”åbne” skoen med.
Jeg er lidt i tvivl om brugen af både hobbykniv og limpistol i skolen, mon man må det...?

Jeg har lavet to skoskulpturer, de er herefter fotograferet og tegnet.

Den første skulptur hedder: "Into Freedom?", den anden hedder "Swallow! Sink?"

Der er leget med skygger i fotograferingen, og man kunne reelt lave en fotoserie kun af skygger, da skoene kaster nogle rigtig flotte skygger. Jeg har en ide om at lave et par af skyggerne som linoleumssnit, jeg ligger dem ind når jeg er færdig.

                                               "Into Freedom?"

                                           "Swallow! Sink?"

Jeg har tegnet mine skoskulpturer med forskellige teknikker:

Det dynamiske øjeblik og modellering ud fra model

Vi skulle lave en figurativ skulptur i ler ud fra levende model. Figuren skulle lavet over kort tid og på skitseplan. Samtidig skulle figuren afspejle et Din figur afspejler ”det dynamiske øjeblik”. Der skulle arbejdes med begreberne: bevægelse og dynamik, og det er disse der skulle gengives i en figurativ skulptur.
Det er nok ikke en opgave jeg ville formulere til eleverne på denne måde, da der er noget stratisk i at modellere ud fra en model der sidder i én stilling. Opgaven var til start heller ikke formuleret således. Jeg prøvede at få dynamik ind i figuren, og resultatet er blevet som følgende: (selve figuren kommer på senere, da den er til brænding)

Da jeg ikke er rutineret i brug af ler, oplevede jeg en frustration over ikke at vide nok om understøttelse og udhuling. Min erfaring blev, at det ikke er nok at sige til eleverne at der skal understøttes, men at det er nødvendigt at vise hvordan, da det ikke er på forhånd givet af sig selv.

Modellering og skulpturer Billedkunst

Arbejdet med skulptur giver rige muligheder for at eksperimentere med forskellige redskaber, lære forskellige teknikker og bruge hele sit kropslige erfaringspotentiale i en udforskning af betydninger og i en kreativ skabelse af nye former med nye betydninger.
Arbejdet med rumlig form kan give eleven mange taktile og kinæstetiske erfaringer. Materialernes forskellige beskaffenhed danner grundlag for tre former for skulpturelle arbejdsmetoder: modellering, sammenføjning og udhugning.


En skulptur er en tredimensional genstand, der har betydning for mennesker uden at have praktisk-materiel funktion som sådan. Vi har skulpturer i vore omgivelser, på vore museer og i vore hjem. Vi kan gå rundt om en skulptur, føle på den og stille den sammen med andre genstande og i miljøer, hvorved dens betydninger skifter.

Arbejdet med skulpturer kan gøre eleverne bevidste om materialers karakterer, om formers udtryksmuligheder, om geometriske voluminer og overflader, og at de kan være stærke symbolske markører for en kulturel begivenhed, et tilhørsforhold eller en ideologi i et samfund. Derved er skulpturen en betydningsfuld kunstnerisk form at beskæftige sig med i billedkunst.

For at lære både materielae og mulige udtryksformer at kende, kan man arbejde med forskellige måder af udforskning. Den måde vi har arbejdet med leret på er en øvelse i blindmodellering og vi har i arbejdet med ler brugt hænderne som de primære formgivere. Værktøj indgår først senere i forarbejdningsprocessen.

Det bløde ler passer til hændernes styrke og følsomhed. Derfor er ler et primært skulpturmateriale i skolen.
Dog kan for blødt ler være for slattent til voksne hænder og langtidslagret ler være for hårdt til børnehænder.
Lerets årtusinder gamle forhold til hænder er værd at opholde sig ved i en nutidskultur, hvor fjernsanserne dominerer, og den direkte fysiske kontakt til naturen er blevet teknologiseret.
Da vi var helt små var hændernes griben og mundens undersøgelse helt afgørende for vores oplevelse og viden om verden.
Nu er det nok at gå til yderlighederne at sutte på leret som studerende, men engang har vi gjort det – måske ikke ler, så jord og sand.
Med hænderne – vi kan koncentrere os om deres oplevelse og viden om verden ved blindmodellering dvs. at vi former leret med lukkede øjne.

Vi bruger en klump ler, der formes til en kugle, som vi kan gribe om – som en snebold.
Lukker øjnene og former et menneske, koncentrationen og sanseligheden ryger ud i hænderne. Efter et stykke tid kan hænderne og især fingerspidserne føles helt elektriske.
Fingrene føler sig frem i formgivningen og i løbet af de tre blindmodelleringsøvelser bliver fingrenes bevægelser hurtigere og hurtigere og danser over leret.
De fleste former menneskefiguren ved at trække lemmer og hoved ud af klumpen, men der også nogle, der former delelementerne hver for sig – for til sidst at sætte dem sammen. Jeg har brugt en kombination af disse teknikker til min udformning af menneske kroppen.

Vi klemte figuren sammen til en klump igen og blindmodellerede et hoved. Nu formes der udelukkende med klem og tryk og hænderne lukker sig om leret i grund-modellering af hovedformen. Hænderne kender ansigtsformerne – kommer tit på besøg på næsen og ved munden.
Øjne, mund og ører bliver tit til huller og næsen stikkes flot og langt frem. Alt i alt får vi en hovedform, der er langt fra ”tegning på ler”. Blindmodellering har altså nogle skulpturelle kvaliteter, der er værd at holde fast i.
Her er min blindmodellering af et hoved

Vi prøvede nu at bruge blindmodellering som ”iagttagelse” af vores tommelfinger – normalt venstre hånds. Med en lille klump ler føler vi os systematisk frem fra befamling af finger til lerfingeren – hvor er den flad og rund, og hvor er der bløde hudfolder i kontrast til neglens hårde glatte form? Det er forbløffende, hvor langt man kan komme på den måde. Det er en koncentreret oplevelse, der åbner for formmæssige og sanselige kvaliteter i skulpturarbejdet.

Herefter gik vi over til at arbejde med transformation af skulptur. Der formes tre kopier af den samme genstand, her et æble, ud fra skildringsformen fantasi og forestilling. Herefter er det forestillingsevnen der skaber de efterfølgende udtryksformer

A. Der er kræfter uden for jeres skulptur, som påvirker den. Den presser den sammen, får den til at skrumpe, rynke, foldning. Begreber: hulhed og sårbarhed – nedbrydning og forfald - slappe voluminer eller nedsmeltning. - her valgte vi at smage på leret og æblet blev til et skrog.

B. Der er kræfter inde i jeres ting, som sætter den under tryk. Spænder den til bristepunktet – måske ud over bristepunktet. Den slår revner, ridses op, krakelerer og det indeni vil ud. - her valgte vi at sprænge æblet så det gik i mange stykker og splattede ud.

Udvikling af elevernes formsprog

Hvordan kan emnet selvportræt og parafraser udvikle elevernes formsprog og billedkundskab med henblik på oplevelse, beskrivelse, analyse og sammenstilling af forskellige billedudtryk?


I dette emne vil der være stor mulighed for at udvikle og differentiere elevernes formsprog og billedkundskab.
I arbejdet med selvportrættet kommer der ikke kun et objektiv visuel udtryk der kan arbejdes med, men også et mere subjektiv og følelsesmæssigt udtryk der kan kommer frem. Alle elever kan være med når der arbejdes med selvportrættet på en ekspressiv måde, da det netop ikke er en gengivelse af virkeligheden.


Når man inddrager farver og farvernes betydning, kan der benyttes forskellige indgangsvinkler til farver:
varme og kolde farveres betydning,  farvernes psykologiske betydning, hvad forskellige farvers vægtning i billedet betyder etc. Slutteligt kan man inddrage malerier fra kunsthistorien til at belyse ovennævnte, derved kommer elverne rundt i de forskellige ismer, malemetoder og udtryksformer.


Når elever arbejder med portrættet, dygtiggør de sig også indenfor deres tegnemæssige færdigheder. De kan via iagttagelser af ansigtet ændre deres skemataer og komme videre i deres iagttagelsesfærdigheder. Ved at benytte forskellige materialer i arbejdet med portrætter, kan de opleve hvilken betydning valg af materialer har for det billedudtryk der fremkommer.


I Fællesmål står der følgende om billedfremstilling

"Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udtrykke sig i plant billedarbejde
• anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant billedarbejde
• anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde
• vælge form, metode og materialer i forhold til indhold
• udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk
• arbejde med aspekter af kunst.
• inddrage og reflektere forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde"

Dette bidrager arbejdet med portrætter med.

Parafrase er en fri bearbejdning af en anden kunstners værk. Det kan være inden for litteratur, billedkunst eller musik. Parafrase indenfor billedkunsten handler om både at se bagud og fremad på én gang. At være bevidst om den kunst der er skabt og bruge den som afsæt for at nyt værk.

Her kommer der en vigtig del af Fællesmål i spil, nemlig samtalen om billeder:

"Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• samtale om billeder
• iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder
• genkende forskellige billedkategorier og -genrer
• arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i
• se forskel på forskellige kulturers billedformer
• forstå billeders funktion inden for forskellige fagområder."

Jeg mener at netop arbejdet med parafraser i billedkunst er med til at åbne op for samtale og analysen af billedekunst. For at kunne lave en parafrase er det nødvendigt at have studeret det originale maleri grundigt, at have analyseret det, for derefter at genfortolke det. Ved at arbejde med forskellige ismer og billeder udvides elevernes formsprog, og de kan bruge dette i eget arbejde med billedfremstillinger. 

Parafrase over Heerups Vanløsemadonna

Jeg har tænkt på hvordan jeg selv ser mig som madonna med barnet på armen. Nogen helgen er jeg ikke, men jeg er stadigvæk kvinde. Jeg har tre fantastiske børn, men skal ikke have flere. Jeg har været der, med en nyfødt på armen og lidt fjern i blikket. Men hvad bærer jeg så på nu, hvis det ikke er barnet. Jeg bærer vel på det at være kvinde - ja altså hele pakken - mor, hustro, elsker, indkøber, husalf, optimister, opbakker, kørselsvejleder, lektiehjælper, studine, selvrealiserende, kaffe drikkende veninde og meget mere. Så jeg bærer vel på mit Q, mit pink Q! For at bibeholde noget af det oprindelige maleri, har jeg besluttet at bibeholde den lyse baggrund, dog nu mere grumset og grøn, og ikke så himmelsk. Og den blå  kittel beholder jeg, som tegn på arbejdet i hjemmet, dog med et snert af grønt, håbefuldt og kreativt kittelgrønt. Den lysende pande, den tager jeg!, og håret bliver temperamentsfuld dybrød med et snert af spirituelt violet. Nu er det bare spændende hvordan det virker. Her er lige et lille dybtryk som skitse - kun som skitse..... Herefter er der to arbejdsgange i parafrasen, den første er første lag på malerbund, den anden er andet lag, herefter vil jeg arbejde med pasteller ovenpå..

 

Her er så min endelige parafrase

Heerups Vanløsemadonna

Hvorfor endte jeg til slut ud med dette maleri. Jeg gjorde mig de erfaringer undervejs, at de malerier jeg først havde valgt - Ole Vinding og Dobbeltportræt - ikke havde historie nok med sig, til at de faktisk var egnede til at parafrasere. Dette er noget som Dorte faktisk havde sagt, men som jeg glædeligt havde glemt. Dette er noget jeg vil have in mente når der skal laves parafraser i folkeskolen. Derfor er valget nu i sidste time faldet på Heerups Vanløsemadonna fra 1938.

 

Maleren, billedhuggeren og grafikeren Henry Heerup (1907-1993) har et særegent og genkendeligt udtryk, ladet med symboler. Heerups kunst besidder en charmerende barnlighed og glæde. Motivet er ofte menneskeskikkelser, hoveder, dyr og fugle, som rummer en vis eventyrlighed. Hans fabulerende fantasi afspejles i de overdådige og farverige billeder, der er fyldt med symboler og en varm humor.

Kunstneren Henry Heerup har malet billedet, der bærer titlen "Vanløse Madonna". Billedet er næsten to meter højt og over en meter bredt, og kvinden og barnet på billedet fremstår dermed i næsten naturlig størrelse. På det tidspunkt, hvor Henry Heerup maler billedet, har han og hans kone, Mille, netop fået sønnen Ole. Begivenheden er afgørende i malerens privatliv, og sønnen og barneuniverset bliver senere i karrieren et fast tilbagevendende motiv.

I maleriet Vanløsemadonna har han skildret hustruen Mille med den nyfødte Ole på armen. Vanløse-madonna er skabt som en moderne udgave af det klassiske, kristne motiv Madonna med barnet.  Kompositionen lægger sig tæt op ad ældre, klassiske fremstillinger af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Mille med barnet står centralt og frontalt i kompositionen med en flad, gul baggrund, som i de religiøse forbilleder. Farverne har deres egen symbolik, den røde kjole, som symboliserer kærligheden, den blå kåbe, som symboliserer himlen og den gule baggrund, som symboliserer det himmelske lys. Men Vanløse-madonna er verdslig, selvom Heerup ophøjer Mille i kraft af hendes lighed med kirkekunstens madonnaer. Hun bærer en blå arbejdskittel med store, praktiske lommer, der viser, at hun tilhører arbejdsklassen. Hendes og barnets blik er ikke vendt mod himmelen som Madonna med barnet ofte fremstilles, men er jordisk og henvender sig til beskueren. Mille har et klart blåt blik, fortsætter man symbolikken er blikket åndeligt og himmelsk, som farven på hendes kittel. Men blikket er lidt distancerende, det er et kald at være madonna med barnet, men også en byrde at blive mor for første gang.  Både Milles hænder og også dele af ansigtet er rødt, det er varme og kærlighed, sammen med en visdom der udspringer fra den lyse pande. Hun bærer på barnet med glæde, og barnet er lyst og glad for at blive båret. Barnet har små glade kinder, de udstråler en kraft af at have blevet ammet.

Farveholdningen er klar. Og idet den gule er brugt til baggrund, giver det en lys stemning, da gul jo er den lyseste farve. Men baggrunden indeholder også en gulgrøn der virker fjern og de orange strøg indrammer ligesom figuren i en bevægende cirkel – ja det gør penselstrøgene i det hele taget. Kittelen er ikke violet men blå, dette dæmper kontrasten mellem baggrund og figur, men den kobolt blå farve gør dog stadigvæk, at figuren træder mørkt frem i forhold til baggrunden. . At komplementær farverne grøn og rød samler sig  på Milles bryst og barnets numse, samt som streger på Milles kittel, får os til at fokusere på barnets og midten af billedet, ligesom den orange trækker blikket op mod Milles øjne. Man kommer gennem farverne rundt i billedet og bliver i den vertikale centrum af billedet.

Parafrase af Niels Støbeks Dobbelt portræt

I begyndelse af denne parafrase opgave var jeg optaget af Støbeks Dobbelt portræt fra 1981.

Jeg gik i gang med at skabe en collage med dobbeltportræt som tema. Dobbelt af kvinden, manden, hånden og også mig selv i collagen. Jeg var bevidst om hvordan man via hænde, ansigternes retninger kom rundt i collagen under udarbejdelses processen. Det kom der denne collage ud af.

Herefter lavede jeg en kold og varm neocolor foto-billede af dobbeltportrættet, og til forskel fra den bundne opavee, jeg lavede senere, brugte jeg her sort.

Herefter prøvede jeg at gengive dobbeltportrættet som linoleumssnit og koldnålsradering. Det første blev kun til et prøvetryk, og hvis jeg skal arbejde videre med det, vil jeg gøre de hvide flader mere "enkle" og gøre baggrunde mere dynamisk.

 Jeg har forsøgt mig med et parfrasemaleri, men det er slet ikke færdigt og ikke ret godt. Jeg kom dårligt fra start, og tænker nu, hvad ville jeg selv sige til en elev der var kommet dertil hvor jeg er nu. Hvis jeg ikke skulle foreslå at male billedet over - hvilket jeg ikke ville gøre, da jeg ved at eleven har brugt lang til på det - ville jeg sige til eleven, at farverne sluger hinanden, og at maleriet kræver noget mere dynamik i forhold til lys. Jeg har selv tænkt på at prøve at "samle" maleriet med ecolinefarve, og måske gå "vild" med tuscher. Egentlig har jeg været lidt i tvivl om jeg skulle vis det jeg ikke er tilfreds med her på siden, men det er jo egen forfængelidhed, og hvis jeg skal kunne forlange, at eleverne kigger på deres eget og giver konstruktiv kritik, så må jeg vel også selv kunne gøre det. Se mere her på siden. hvordan maleriet udvikler sig..

Parafrase af Vilhelm Lundstrøms potræt af Ole Vinding

Jeg har arbejdet med forskellige malerier og parafraser over disse. Det første er Vilhelm Lundstrøms portræt af vennen Ole Vinding 1927. Jeg har kun kunne finde dette sort/hvide foto af maleriet, og det er dette foto jeg har arbejdet ud fra. Jeg har læst følgende om maleriet :" Lundstrøm skabte i 1927 med få penselstrg og en enkelt farveholdning et fint portræt af en frodig personlighed, vennen Ole Vinding."

På Statens Museum for Kunsts hjemmeside findes der en video om Lundstøms kunstnerliv : Video om Vilhelm-lundstroem-Statens Museum for Kunst - klik her
Når man ser på den periode hvor dette portræt er malet i, må jeg gå ud fra at det er en geometrisk purisme der præger potrætter, en enkelthed der muligvis er præget af farven blå, som blev hans kendemærke. Jeg har valgt parafrasere maleriet i en mere ekspressiv form ved først at gengive maleriet men i ny stil. Herefter har jeg undersøgt enkeltheden i maleriet ved at gengive det i linoleum. Denne enkelthed er brugt i det efterfølgende dobbeltportræt, dog stadig med et mere ekspresivt farvevalg, hvori jeg har sat mig selv som observatør i det øverste øje. Slutteligt har jeg indsat mig selv i maleriet i en ekspressiv form.