lørdag den 10. december 2011

Skulptur i tråd, væv og andre materialer

Jeg har arbejdet bredt med dette emne, og prøvet at skildre forskellige billedsproglige udtryk, ved valg af forskellige materialer.

Jeg har gennem billeder på nettet af dansere skildret deres aktivitet og den bevægelse, som aktiviteten frembringer. Jeg har brugt tråd, spejl og voks. Mine overvejelser med hensyn til materialer er som følgende: Menneskekroppen tvinges ud i ekstremer, vi vrider og drejer kroppen til ydre punkterne for at tilfredsstille en kunstform. Som beskuer af kunstarten fanges vi at intensiteten og vi spejler os selv i den menneskelige bevægelse. Dog er vi som "almindelige" mennesker ikke i stand til at bruge kroppen som udtryk på samme måde som de professionelle dansere, og vi bliver afstumpede og "brudte" i vore forsøg.

                                            "reflective dancers"


I den næste skulptur har jeg i tråd genskabt bevægelse. Det er en simplificering af mennesket i bevægelse, men der er tiltænkt en "vaklende" dynamik i figuren. Derfor er skulpturens titel også "keep  balancing". Der er flere tanker bag figuren end blot at holde balance. Vi skal ikke kun fysisk holde balancen, men også i livet balancer vi på kanten i perioder, så gælder det om ikke at falde ned.



Ikke kun i livet balancerer vi, det gør vi også i parforhold. Som mand og kvinde forstår vi ikke altid hinandens "bevægelser". Jeg har arbejdet med tråd, ostehøvl i ostevoks. Her er de to skulpturer der er kommet ud af dette. De hedder "looking through each other" og "looking past each other"

"looking through each other"
"looking past eachother"

Det er et taknemligt materiale at arbejde med - ostevoks, og det er egnet til alle alderstrin. Det er mange muligheder når der arbejdes med tråd og ostevoks, og en mulighed ville også være at arbejde med forskellige farver af voksen. At have voksen i hænderne og modellere med den giver os en taktil oplevelse af formgivning og derved bliver vores billedsproglige opfattelse tredimensionel.

Jeg har leget lidt med tråd og nylonstrømpe. Det er der kommet dette udtryk ud af. Jeg har forsøgt med forskellige bemalingsflader, og er komet frem til denne kobberligene ting med rødt støv. Den kobberligene ting er et menneske der prøver at undslippe sin fysiske skal, der af titlen "escaping your cover"


Den sidste ting jeg har eksperimenteret med er en funden objekt ved stranden, denne har jeg omformuleret til en fantasifugl. Skulpturen har ingen titel. Der er brugt tråd, træ, metalvæv og flydende ostevoks.. På nuværende tidspunkt er jeg ved at støbe en fod den kan stå i af cement. Jeg har prøvet mange slags fundameneter undervejs, inden at valget faldt på cementen. Der er i det hele taget brugt megen tid på de fundamenter skulpturerne står på, da det jo netop er en del af skulpturen og derved også er af afgørende betydning for det samlede skulpturelle udtryk.
"Bird with no titel"

Den sidste skulptur i tråd jeg har fremstillet er i kobbertråd. Den er formet med mange tråde og forskellige tykkelser som kvindekroppen. Det er en teknik der tager forholdsvis lang tid, og derfor nok ikke en jeg ville bruge i folkeskolens indskoling og mellemtrin. Men i udskolingen ville teknikken være god, da der samtidig med arbejdet med tråd, bliver nedbrudt gamle skemataer for hvordan kroppen ser ud, og nye skemataer dukker op. Kobber er en dyr tråd, så jeg ville vælge en almindelig vikletråd i Folkeskolen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar