De mørke fugle er lavet direkte på acetat plade som radering efter iagttagelse. Det var svært at finde ud af hvor hårdt der skal trykkes, når der raderes.
Det er en god proces at skulle radere på acetat pladen, og mine overvejelser går på, at det giver liv, at der ikke kan benyttes viskelæder.
Jeg kan forestille mig, at i skolen vil det være nødvendigt at guide og stilladsere eleverne, for at nedbryde den barriere der hedder sig: Det skal være en korrekt streg, og at hvis det ikke er det, så skal den laves om! Det er der ikke mulighed for her, og eneste vej er at fortsætte, men det giver samtidig liv. En mere styret process, kunne være at tegne efter iagttagelse først, og så derefter ligge tegningen under acetat pladen,(er det jeg har gjort med søpapegøjerne og fugleungerne) herved bliver det mere "sikkert" for eleverne at radere.
Radernålen som redskab finder jeg ikke speciel farlig. Hænder bag ved arbejdet er dog en god ide. Jeg har selv erfaret, at linoleumssnittet giver flere plastre på fingrene end raderingen gør. Deraf udleder jeg, at jeg ikke er specielt nervøs for at radere med børnene helt ned i 3-4 klasse.
Selve trykkeprocessen er lidt langsommelig, og nogle elever vil måske miste tålmodigheden. Men jeg synes bestemt, at det er arbejdet værd. Jeg kunne også forestille mig, at nogle elever (drengene), kunne finde selve sværte - og aftørrings processen sjov og spændende. Der er lidt fedt, at kunne få lov til at sværte og pudse, og ikke mindst at få beskidte hænder. Når det er sagt, vil en af udfordringerne nok være, ikke at få sværte over det hele. Derfor: beskidt område for sig og rent trykkeområde for sig.
Prikken over i'er - også for børnene - er at få værket i paspartout, det får det til at se helt professionelt ud. Dertil er jeg dog ikke kommet endnu:)
Det første tryk af de sorte fugle var med hvid baggrund, men det næste er med sort baggrund - ja, og så er der jo ingen vej tilbage, så det gælder om at turde, - med lidt skub fra Dorte.
Det er altså rigtigt godt med den sorte baggrund. Det giver mere dybte i motivet. Hvordan har du lavet det?
SvarSlet