Efter at have prøvet at lave billedtavler på computeren, fandt jeg en stor stak blade, og gik så i gang med at prøve at lave billedtavler "i hånden". Det er helt klart en proces jeg synes bedre om. Det udvikler ens måde at de på, og skærper blikket man ser med, når man blader igennem stakkevis af blade. Undervejs faldt jeg over billeder, hvor jeg tænkte, at det var da lige til en collage. Andre gang faldt jeg over noget, hvor jeg fik helt lyst til at tage fat i et helt nyt emne (...men jeg styrede mig!). Men øjnene jeg så med, søgte hele tiden efter muligheder og søgte efter historier i billederne. Denne oplevelse af at gå på eventyr, kunne jeg forestille mig, at elever ville finde motiverende. Det kræver dog, at det klippemateriale man har,er af en vis kvalitet. En anden overvejelse og erfaring er, at der skal rigtig mange billeder til, da det til sidst kun er halvdelen der passer ind i ens billedtavle. Der skal tages stilling til motiv, farve, størrelse, perspektiv mm.. Her kan det være en fordel at gå lidt væk fra billedtavlen, komme tilbage og så se med andre øjne. Det kan også være en fordel at få en anden til at kigge på tavlen, da man godt kan blive vild med et billede, der ikke passer ind i ens billedtavle. Derfor kunne det være en fordel at arbejde i makkerpar eller grupper når der arbejdes med billedtavler i skolen.
Den første billedtavle er lavet over emnet: Fugle, dans, fuglemennesker, farver og fjer. Der er endvidere fotos der dokumenterer processen undervejs.
Her er det færdige resultat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar