Her er en lille film, hvor jeg laver en simple radering med børn og derefter trykker med dem. Læg mærke til mit krejler-fund, den fine trykpresse.
søndag den 9. oktober 2011
Hvordan forbereder man til højtryk
Jeg har arbejdet med linoleumssnit af en af mine collager i dag, og her er en lille film, der viser hvordan arbejdet skred frem.
Bird Song
Denne fantastisk Bird Song af Florence and the Machine, den er bare super
Klik her : Bird Song, Florence and the Machine
Klik her : Bird Song, Florence and the Machine
lørdag den 8. oktober 2011
Hvordan trykker man dybtryk?
Højtryk af fugle
Højtryk, og i dette tilfælde linoleum, kræver tilvending og øvelse. At kunne se positiv/negativ, altså det der skæres væk bliver hvidt og det der står tilbage bliver sort, kan være svært at forestille sig. Men sjovt er det omend lidt svært. Jeg er sprunget ud i mine sorte fugle igen, og efter flere plastre fik jeg det nedenstående udtryk frem. Fuglene er trykt på en bund af trykket gase og strukturstof. Jeg synes denne bund giver dette enkle linoleumssnit, både en stoflighed og en fylde i trykket. Men i mit linoleumssnit efter en af collagerne vil jeg forsøge mig med det grafiske udtryk der fremkommer, når to snitretninger møder hinanden.
For at få et godt tryk, mangler jeg dog at beskære min linoleumsplade. Det jeg har skåret giver ikke helt det rigtige intense udtryk, men istedet en lidt intetsigende billed opbygning. Herunder ses nogle mulige beskæringer.
Jeg har gjort mig nogle overvejelser ved brug af højtryk i skolen. Jeg har ikke selv brugt skæreplade, men det ville jeg klart gøre i skolen, da kniven let kan smutte og hænderne herved er udsatte. Pricippet om hænderne bagved værktøjet er et godt princip, men når elevene bliver ivrige, må man forvente at de alligevel kommer til at skære sig lidt. For at skabe en forståelse for det grafiske udtryk, kan man arbejde med hvidt kridt på sort kardus, eller med sort kridt på gråt kardus. Det er også vigtig at overveje emnet og motivvalg inden der påbegyndes med linoleumssnit. Jo lavere klasse jo simplere motiv, og derved også klarere/simplere emne. I de små klasser kunne det være (som Leif Kath nævnte) engle motiver, og i de større klasser kan der arbejdes med større emner der kræver flere motoriske og tegnemæssige egenskaber. Når der arbejdes med temaer, er der samtidig mulighed for, at børnenes billedfremstillingsformer, deres skemate, forandres.
For at få et godt tryk, mangler jeg dog at beskære min linoleumsplade. Det jeg har skåret giver ikke helt det rigtige intense udtryk, men istedet en lidt intetsigende billed opbygning. Herunder ses nogle mulige beskæringer.
Jeg har gjort mig nogle overvejelser ved brug af højtryk i skolen. Jeg har ikke selv brugt skæreplade, men det ville jeg klart gøre i skolen, da kniven let kan smutte og hænderne herved er udsatte. Pricippet om hænderne bagved værktøjet er et godt princip, men når elevene bliver ivrige, må man forvente at de alligevel kommer til at skære sig lidt. For at skabe en forståelse for det grafiske udtryk, kan man arbejde med hvidt kridt på sort kardus, eller med sort kridt på gråt kardus. Det er også vigtig at overveje emnet og motivvalg inden der påbegyndes med linoleumssnit. Jo lavere klasse jo simplere motiv, og derved også klarere/simplere emne. I de små klasser kunne det være (som Leif Kath nævnte) engle motiver, og i de større klasser kan der arbejdes med større emner der kræver flere motoriske og tegnemæssige egenskaber. Når der arbejdes med temaer, er der samtidig mulighed for, at børnenes billedfremstillingsformer, deres skemate, forandres.
Dybtryk af fugle
De mørke fugle er lavet direkte på acetat plade som radering efter iagttagelse. Det var svært at finde ud af hvor hårdt der skal trykkes, når der raderes.
Det er en god proces at skulle radere på acetat pladen, og mine overvejelser går på, at det giver liv, at der ikke kan benyttes viskelæder.
Jeg kan forestille mig, at i skolen vil det være nødvendigt at guide og stilladsere eleverne, for at nedbryde den barriere der hedder sig: Det skal være en korrekt streg, og at hvis det ikke er det, så skal den laves om! Det er der ikke mulighed for her, og eneste vej er at fortsætte, men det giver samtidig liv. En mere styret process, kunne være at tegne efter iagttagelse først, og så derefter ligge tegningen under acetat pladen,(er det jeg har gjort med søpapegøjerne og fugleungerne) herved bliver det mere "sikkert" for eleverne at radere.
Radernålen som redskab finder jeg ikke speciel farlig. Hænder bag ved arbejdet er dog en god ide. Jeg har selv erfaret, at linoleumssnittet giver flere plastre på fingrene end raderingen gør. Deraf udleder jeg, at jeg ikke er specielt nervøs for at radere med børnene helt ned i 3-4 klasse.
Selve trykkeprocessen er lidt langsommelig, og nogle elever vil måske miste tålmodigheden. Men jeg synes bestemt, at det er arbejdet værd. Jeg kunne også forestille mig, at nogle elever (drengene), kunne finde selve sværte - og aftørrings processen sjov og spændende. Der er lidt fedt, at kunne få lov til at sværte og pudse, og ikke mindst at få beskidte hænder. Når det er sagt, vil en af udfordringerne nok være, ikke at få sværte over det hele. Derfor: beskidt område for sig og rent trykkeområde for sig.
Prikken over i'er - også for børnene - er at få værket i paspartout, det får det til at se helt professionelt ud. Dertil er jeg dog ikke kommet endnu:)
Det første tryk af de sorte fugle var med hvid baggrund, men det næste er med sort baggrund - ja, og så er der jo ingen vej tilbage, så det gælder om at turde, - med lidt skub fra Dorte.
Det er en god proces at skulle radere på acetat pladen, og mine overvejelser går på, at det giver liv, at der ikke kan benyttes viskelæder.
Jeg kan forestille mig, at i skolen vil det være nødvendigt at guide og stilladsere eleverne, for at nedbryde den barriere der hedder sig: Det skal være en korrekt streg, og at hvis det ikke er det, så skal den laves om! Det er der ikke mulighed for her, og eneste vej er at fortsætte, men det giver samtidig liv. En mere styret process, kunne være at tegne efter iagttagelse først, og så derefter ligge tegningen under acetat pladen,(er det jeg har gjort med søpapegøjerne og fugleungerne) herved bliver det mere "sikkert" for eleverne at radere.
Radernålen som redskab finder jeg ikke speciel farlig. Hænder bag ved arbejdet er dog en god ide. Jeg har selv erfaret, at linoleumssnittet giver flere plastre på fingrene end raderingen gør. Deraf udleder jeg, at jeg ikke er specielt nervøs for at radere med børnene helt ned i 3-4 klasse.
Selve trykkeprocessen er lidt langsommelig, og nogle elever vil måske miste tålmodigheden. Men jeg synes bestemt, at det er arbejdet værd. Jeg kunne også forestille mig, at nogle elever (drengene), kunne finde selve sværte - og aftørrings processen sjov og spændende. Der er lidt fedt, at kunne få lov til at sværte og pudse, og ikke mindst at få beskidte hænder. Når det er sagt, vil en af udfordringerne nok være, ikke at få sværte over det hele. Derfor: beskidt område for sig og rent trykkeområde for sig.
Prikken over i'er - også for børnene - er at få værket i paspartout, det får det til at se helt professionelt ud. Dertil er jeg dog ikke kommet endnu:)
Det første tryk af de sorte fugle var med hvid baggrund, men det næste er med sort baggrund - ja, og så er der jo ingen vej tilbage, så det gælder om at turde, - med lidt skub fra Dorte.
Collager: Dansende fugle
Jeg har arbejdet med et par plancher i forlængelse med collagen om mennesket som fugl. Her ses mine to bud:
Billedtavle: Fra æg til gammel fjerdragt
Jeg har fundet nogle flotte fotos i nogle blade, og mine tanker for denne billedtavle er således:
Billederne på billedtavlen er "lige" i virkeligheden...
- Vi bliver født, kommer fra et æg, som fugle vi fødes
- I emballage vi lægges, nogle i genbrug andre i nyt og skinnende, gennemsigtigt og syntetisk
- vi bliver navngivet og datomærket, og antager den farve vi er blevet tildelt
- Vi ligger i reder af dun - organiseret, påklistret, kaotisk , i hule
- Vi flyver fra buret, fra reden, på egne fødder står vi, nogle som på en piedestal andre skrøbelige som porcelæn
- Gennem livet forandre vi fjerdragt - fra dun til flyvefærdig pagt, for at ældes med glans
Billederne på billedtavlen er "lige" i virkeligheden...
Billedtavler
Efter at have prøvet at lave billedtavler på computeren, fandt jeg en stor stak blade, og gik så i gang med at prøve at lave billedtavler "i hånden". Det er helt klart en proces jeg synes bedre om. Det udvikler ens måde at de på, og skærper blikket man ser med, når man blader igennem stakkevis af blade. Undervejs faldt jeg over billeder, hvor jeg tænkte, at det var da lige til en collage. Andre gang faldt jeg over noget, hvor jeg fik helt lyst til at tage fat i et helt nyt emne (...men jeg styrede mig!). Men øjnene jeg så med, søgte hele tiden efter muligheder og søgte efter historier i billederne. Denne oplevelse af at gå på eventyr, kunne jeg forestille mig, at elever ville finde motiverende. Det kræver dog, at det klippemateriale man har,er af en vis kvalitet. En anden overvejelse og erfaring er, at der skal rigtig mange billeder til, da det til sidst kun er halvdelen der passer ind i ens billedtavle. Der skal tages stilling til motiv, farve, størrelse, perspektiv mm.. Her kan det være en fordel at gå lidt væk fra billedtavlen, komme tilbage og så se med andre øjne. Det kan også være en fordel at få en anden til at kigge på tavlen, da man godt kan blive vild med et billede, der ikke passer ind i ens billedtavle. Derfor kunne det være en fordel at arbejde i makkerpar eller grupper når der arbejdes med billedtavler i skolen.
Den første billedtavle er lavet over emnet: Fugle, dans, fuglemennesker, farver og fjer. Der er endvidere fotos der dokumenterer processen undervejs.
Her er det færdige resultat
Den første billedtavle er lavet over emnet: Fugle, dans, fuglemennesker, farver og fjer. Der er endvidere fotos der dokumenterer processen undervejs.
Her er det færdige resultat
Abonner på:
Opslag (Atom)