lørdag den 21. april 2012

Et samtidskunstprojekt om TRO


ET SAMTIDSKUNST PROJEKT OM TRO

Troen er overalt omkring os. Den er synlig i gadebilledet og fylder op i den offentlige debat, hvor troen ofte ses som årsag til konflikt: Moskebyggeri, tørklædedebat eller medieforliget, der pålægger DR at kommunikere Danmarks kristne kulturarv.

Men troen kan også findes som inspirationskilde i kunsten og som pejlemærke for helt almindelige danskere. Samtidskunstnere, hiphoppere og forfattere tager tro til sig som en ny subkultur, samtidig med at tørklædedebatter og værdikampe med religiøse over- og undertoner præger mediebilledet.


Det moderne menneske søger inspiration og nye erkendelser i "alt mellem himmel og jord". Troen sætter sit præg på både selvudvikling og ledelsesfilosofi og optræder i nye forklædninger som inderlighed eller spiritualitet.


Kirken må gøre op med angstbideriet i mødet med samtidskunsten. Kirken og kunsten har ofte meget til fælles. De forsøger begge at skabe et rum for refleksion over, hvad det vil sige at være menneske. De kan hjælpe hinanden til at se under overfladen og ind i de dybere spørgsmål.
Der er omkring 2500 kirker i Danmark, og stort set hver eneste af disse kirker indeholder vigtige kunstværker, og er aktive i en eller anden form i det danske kunst- og kulturliv. Kunsten forløser de følelser, vi bærer rundt på, og den skaber genkendelse og håb. Den får os til at vende blikket væk fra os selv, ud mod den større virkelighed. Kunsten er ikke mindst et fælles udgangspunkt for eksistentielle samtaler på tværs af baggrund, tro, holdninger.
 

Kirken kan være rum for kunsten og som samtidig virke som et åndehul i samfundets pulserende, hurtigkørende hjul. Kirken giver plads mulighed for tid til fordybelse, det sammen gør kunsten.  Men hvad skal bruge fordybelse og ånd til i vores hverdag, og har vi overhovedet brug for ånd? Hvad betyder troen for mennesket i samfundet, hvordan er mennesket flettet ind i troen og den kulturkristne arv vi kommer fra, og hvordan bliver vi holdt fast i troen... og troen på hvad?


mandag den 19. marts 2012

Hvad er samtidskunst?

Hvad er Samtidskunst?


Her er en lille samling af nogle af de fotos jeg har taget på Biennalen i Venedig 2011. Der er indtalt den ovenstående tekst i fri fortolkning til billedserien, men ikke således at hvert foto er kommenteret, men derimod en generel forklaring på samtidskunst:

søndag den 18. marts 2012

Hvor kommer jeg fra?

Dette er 2. del af mit undervisningsforløb som jeg har afprøvet. Jeg er stadigvæk i fasen - hvor kommer jeg fra, hvem er jeg. Jeg har opdaget, at når man leger med sammensatte billeder, så er det netop legen man bliver grebet af. Derfor vil jeg lave lidt om i mit oplæg, og bede eleverne lave et billede, men lege med det, og finde de 2-3 effekter, som laver deres billede om til digital kunst. En anden fordel ved at manipulere med billedet er, at de kanter på de elementer man har sat ind på baggrunden, de fremstår ikke med de hakker og andet, der er kommet under klipningen og frit-skrabningen.
Jeg kommer fra Brenderup. jeg har 3 skønne piger, globusen er vores bys kendemærke.
Her mit legende eksperiment





Video logbog

Jeg har løbende lavet indlæg til min logbog. Da jeg har haft lidt problemer med at konvertere mine mooviemaker filer, så kommer der flere videoer  som logbog for hele forløbet med sammensatte og levende billeder. Den første er til foløbet med "skriget. Den næste er "Et sted jeg holder af"





De næste to videologs er fra stop-motion




Her er de notater jeg har lavet til Michal Kors oplæg om Stop Motion


Hvad er animation?

Animation er at man giver liv, at man skaber, puster liv. Det er et begreb der ikke er nemt at definere, og som rummer mange definitioner Animation rummer mange aspekter. Men animation er ikke realfilm, reale film dokumenterer en reelt skilt bevægelse. Hvorimod  i animations film har den reelle bevægelse ikke fundet sted.

Der skelnes i animationsfilm mellem tegnefilm, hvor bevægelsen er skabt inden optagelsen, og f.eks modellervoksfilm, hvor bevægelsen skabes direkte foran kameraet.Med tegnefilmen som udgangspunkt, kan man godt arbejde med elever i folkeskolen. Netop at man arbejder med forskellige billeder man fotograferer og sætter sammen til en bevægelse. Men det kræver rigtig mange tegninger, og for folkeskolen en forenkling af tegningerne.

Stop-motion – Her foregår bevægelsen foran kameraet. Kendte eksempeler er ”Cirkeline-filmene”, eller ”f for får”. Både figurer man flytter(Papir) og calymation(ler), dukkefilm (Bjergkøbing grandprix).
Computeranimation (f.eks. Cars), her flyder definitionen om animation ud, for her er animationerne kameraløs, og alting foregår i /på computeren. Her programmeres tingene i stedet for at tage still-billeder.
De forskellige områder kan godt være miksede, men det man skal have for øje er, hvad den fremtrædende metode er.

Animation kan også være animation af mennesker ved at tage billeder hver 3 sek. hvor mennesket flytter sig, drikker kaffe. – f.eks også ved en installation.


Rummet

Når der arbejdes med stopmotion er det muligt at skabe et fysisk univers man kan agere i. Her kan der leges med kameravinkler, zoom ind/ud etc. Der kan skabes overbliksbilleder, tæt på etc. Ved et fysisk univers tales der her om 3D, i f.eks en kasse. Der kan arbejdes med virkemidler, synsvinkler etc. som på realfilm.

Arbejdet med børn – i et børnekulturelt perspektiv

Børnene er storforbruger af animationsfilm, både i tv og i biografen. en stor del af den animation der produceres er direkte målrette børn, og er derfor en del af børnekulturen.

Der er en børnekulturdeling der deles i en 3-deling. Der er tale om børnekultur
  • For børn – den animation der bliver skabt af professionelle direkte målrettet børn. Nogle producenter forsøger at gøre børnene direkte aktive forbrugere
  • med børn -  f.eks. Det åbne værksted hvor børnene kan bruge animation teknikken.
  • af børn – børns legekultur. Her tager børnene animation som udtryksform og inddrager det i deres leg. Se f.eks, you-yube for lego animationer af fodboldkampe, starwars etc.
Animation er en del af børnekulturen og fylder meget for mange børn.
Vores opgave er at gøre denne form for udtryksmåde tilgængelig for børn. Både i materiale/udstyr og kompetencer. Derved kan børnene udtrykke deres æstetiske læreprocesser gennem animationen. Altså ikke kun udtryk gennem f. eks. tusser, men  også gennem digitale medier.

Michael viser klip han har lavet sammen med børn. Der er både eksempler på lange og på korte forløb.
(Rulletekster har stor betydning for børn når de laver film.) (se optagelse af undervisningen der er lagt ud)
  1. film –14-16 timer, alderstrin 5 kl., lavede selv kulisser, historie etc.
  2. film - ----------------------- modellervoks er god til vilde sammenblandinger, splatter film
  3. film – flot collage, historien er i centrum
I alle tre film, har eleverne selv lavet/optaget lyd. Har smadret glas og optaget, som brug til når bilen kører ind i lygtepælen etc.
  1. film – manga mani- flyttefilm, forproduceret baggrund. ”undervisningen” foregår undervejs, det sker ved at prøve sig frem og ved at se hvad de andre laver. Dette skaber nysgerrighed hos tilskueren.



Når der undervises skal man huske at målrette det det alderstrin det skal være rettet imod, f.eks i en 1. klasse ikke at fokusere på kamera-teknik vinkler etc. men i stedet historien eller liv i leret.

Monkey Jam er et godt program til animation, og Michael anbefaler dette program. Kan gratis downloades fra nettet.




Introduktion til Monkey Jam og stop-motion – (er nok lidt mangelfuld…….!!!)


  1. Der laves en vinkelret ”kasse”(kun to side) og skabes en baggrund og grundflade. Hvis man vil lave det i skolen flere gang er det fedt med en kasse af krydsfiner. Sørg for at der ikke er sprække imellem vandret og lodret flade
  2. Der kan sættes et kamera fast enten på toppen med fotografering ned i kassen, eller lige foran, fotografering foran - eller begge dele
  3. Monkey Jam åbnes, der laves et nyt projekt og det gemmes inden vi går i gang.
  4. Det er vigtigt at man inden man laver det med eleverne, at man som lærer har sat sig grundig ind i programmet og dets værktøjer – er et MUST!
  5. Der gået op i værktøjer – capturer – videoer
  6. Der tjekkes om kameraet er ”spejlvendt” hvis det er gåes ind i indstillinger og det laves om, der er mange andre funktioner, …prøv dig frem og leg med det.
  7. en justering er hvidbalance, denne bruges til at minimere lysdifference, derfor slås det fra. Der slås fra, at kameraet laver automatisk ansigtszoom, etc. altså ingen autozoom
  8. når kameraet er sat op, gåes der op i ”mode” og der vælges stop-motion, der kan vælges hvor mange billeder der tages af gangen. I stop-motion er anbefalingen at tage 2 billeder af gange, altså 12 forakellige billeder i sekunder, men 24 billeder i det hele altså 2x12=24 (se artikel)
  9. Der indsættes ”size” , man skal sørge for at arbejde med et stor forhold, så det kan vises for andre. – altså stort format. igen PRØV DET FØR ELEVERNE!!!!!
  10. Der kan evt arbejdes med to filer der sættes sammen til sidst.
  11. I settings kan man indstille hvor mange billeder der arbejdes med i sekundet. Den er præ-indstillet til 24 billeder i sekundet. Det er det man normalt arbejder med
  12. Der arbejdes i med to skærmbilleder undervejs, det hvor man kan se hvor mange klipå man har taget, od der hvor man kan se det billede man lige har set.
  13. Hvis man kommer til at slette noget, vil man altid kunne finde billeder igen,
  14. En typisk måde at arbejde på er i par, hvor der er en flytter og en klipper. altså flyt-klip-flyt-klip…hvis man kommer til at få flytterens finger på, så smides billedet bare ud
  1. GEM UNDERVEJS _ GEM, GEM!!
  2. Der er mulighed for at vælge en baggrund og lægge den ind bagved de billeder man tager. Der skal så optages på helt hvid lyssætning. Michael har kun arbejdet med konkrete baggrunde/universer som en del af den billedskabende process
  3. Der er mulighed for at importere eksisterende lyd, eller eksterne lyd
  4. Sørg for at tape ALTING- kamera, baggrund, ledninger etc. fast, sådana t det ikke flytter sig
  5. Michael har ofte lavet et emne, historie som udgangspunkt for arbejdet med stop-motion. Han har ikke arbejdet indgående med story-board, da denne rpocess bliver langsommelig.
  6. Ved figurer i modellervoks, kan man udrette mirakler. Det er et materiale som ikke har nogen begrænsninger (sørg for at det er en ordentlig kvalitet, den må ikke smuldre, skal være elastisk)
(den fra AV-form er god)
  1. Husk at introducere tingene langsomt.
  2. Se filmen med Michael for fif
  3. HUSK!!!!!!! Brug til på at se elevernes film sammen, det at vise sin film er meget vigtigt for eleverne
Den sidste video til logbogen er reflektioner vedr. det sidste forløb med sammensatte og levende billeder, hvor vi skulle lave og afprøve et undervisningsforløb

Erindringskassen

Her er min erindringskasse, der er den første del af undervisningsforløbet i "Show and tell".

Mine erfaringer undervejs er, at det er et "must" at man som lærer kender programmerne rigtig godt. Musikken har været igennem et konverteringsprogram, og rækkefølgen i paint net er ikke ligegyldig. Der skal også huskes at gemmes mange gange undervejs!
Jeg vil lave en mini-manual til projektet, sådan at elverne kan se i hvilken rækkefølge de skal gøre tingene i:
  1. tag foto af hus, lav det i det format/størrelse som den baggrund skal være (29x29) cm. vælg om det skal være sort/hvid eller i farver - gem.
  2. tag fotos af ting på hvid baggrund, stil et stykke hvid karton op som væg og læg et tilsvarende som "gulv". tag fotos tæt på objekterne
  3. Opret en mappe på computeren, den skal være nem at finde og du skal gemme ALLE dine billeder, lyd osv. i den.
  4. beskær de fotos du har taget, gem dem med navn der svarer til det billedet forestiller. 
  5. hent først baggrunden ind i paint net.
  6. hent derefter fotos af tingene iund i paint net. hver ting lægges på sit eget lag/layer. Tilpas størrelsen på de billeder du henter ind, så de fylder det på baggruinden du gerne vil have dem til.
  7. Vælg en rækkefølge du vil vise dine billeder i. Tag stilling til, om du vil vise flere samtidig eller dem hver for sig.
  8. Gem så mange filer du har brug for, hvor du skjuler ller viser lag (se min film, eller spørg!! - er ikke så svær som det lyder)
  9. Hent de gemte billeder ind i mooviemaker, lav rækkefølge. GEM! - Gem som en projektmappe
  10. Tilføj videoeffekt og overgange hvis du synes.GEM!
  11. Indtal lyd. Du skal sige noget ganske kort om dine billeder/effekter. GEM!
  12. Læg eventuel musik på. GEM
  13. Gem til sidst som en fil vi kan vise på medieplayer.

Show and tell - inspiration fra kunstfeltet

Inspiration til Del 1.

Eksempler fra kunstfeltet:

Her er en billedtavle/erindringstavle fra Biennalen 2011 i Venedig, kunstnerens navn er ikke oplyst.
Her har både baggrund, tingenes placering, deres farver og valg af tingene en betydning.




Her er en erindringskasse fra en af mine lærerbøger. Titlen er En erindringskasse 2010
Tingene i kassen fortæller hver især en historie om den person der har lavet erindringskassen, eller der knyttes en historie til ingene som har betydning for den person der har lavet kassen




En erindringskasse kan også have historisk betydning. Denne kasse er fra Fiskeri- og Sømuseet, og fortæller noget om sømændenes historie. Der er skabt for at vi kan få et indblik i, hvordand et var at være sømand i gamle dage.



En kendt kunstner der laver billedtavler og objektkasser mm. er John Olsen. Herunder ses nogle af hans billedtavler og objektaver. Her skal vi lægge mærke til kompositionen, farvevalg, samplingen af ting, og se på det budskab han vil formidler, hvad siger det os.




                                                                                                                  
Kunstneren Niels Strøbæk er kendt for sine portrætmalerier. Dette maleri er af Dronning Margrethe 2., læg mærke til alle de effekter/ting han har malet dronningen sammen med, det er Dronningens ”erindringskasse”.





Inspiration til Del 2

Eksempler fra kunstfeltet:

Dette foto er fra en bog med postkort taget i Danmark af flygtninge. Billedet nedenunder er forsiden af bogen



Det næste foto er fra en udstilling i Budapest, hvor danskerne skulle vise hvad det ville sige at være samfundskritiske. Michael Elmgreen & Ingar Dragset værk ' fra 2008.