Her er min første billedtavle. Den er lavet i Photoshop. Fordelen ved Photoshop i forhold til Picasa er, at her bestemmer man selv størrelsen, beskæringer og placering af billeder i forhold til hinanden. Jeg synes at Picasa mangler muligheden for selvbestemmelse, og det giver ikke eleverne den erfaring det er at vægte et billede i forhold til et andet, at se hvad der sker når et billede flyttes, og der derved enten opstår farve harmoni/diharmoni eller måske dynamik i billedtavlen. Ulempen ved Photoshop er, at det er et dyrt program, men mon ikke der findes skoleprogrammer der kan det samme?
Ulempen ved at finde billeder på nettet er, at der kan være en tilbøjelighed til at vælge amme "typer" af billeder og derved bliver billedtavlen måske lidt kedelig at kigge på. Jeg har erfaret undervejs at en variation i billederne, - såsom foto, tegninger, langt fra, tæt på, - er med til at give en mere spændende billedtavle.
Men om man finder billeer på nettet eller i blade, så gælder det, at der skal rigtig mange billeder til, da man undervejs må sortere og lægge fra, for at opnå et godt resultat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar