At vælge arkitektur: i nærområdet var et oplagt valg, men måske er det oplagte ikke altid det bedste. Jeg har tænkt meget over efterfølgende, at det var rigtig spændende og inspirerende at vælge Brenderup Højskole, men måske var det også et lidt "pænt" valg. Jeg kunne jo have valgt at tage udgangspunkt i befolkningen og valgt bageren, fabrikken eller tanken - for hvad er arkitektur egentligt? Og det lidt kantede, hæslige og endda grimme kunne måske have givet mig noget mere kraft i mine udtryk, og gjort at jeg turde endnu mere. Men ville jeg så have kvalt mig selv i grimheden? - måske! Det gav i hvert fald mig energi at gå i den smukke gamle have der ikke kun var fyldt med liv men også fyldt med sjove gemmer og pudsige kroge, og så glemmer jeg alle de spændende mennesker jeg stødte på undervejs.
Fotos: af netop livet i haven og menneskerne i bygningerne, fik jeg ikke fanget. Det er helt klart en øjenåbner, når man ser sin egen lille film, der kunne være vist i lokal amatør tv, og de flest ville være sappet videre til reality shows på andre kanaler i løbet af et split sekund. Ja, fotoerne mangler helt klart liv, skæve vinkler og puls. - Og så skal jeg selvfølgelig have et bedre kamera!!!!! - Suk.
Movie-maker: er egentlig god til at sammensætte billederne i, og jeg mener helt klart at det ville eleverne i skolen også godt kunne, også i de små klasser. Det er befriende at man kan se hele rækken af fotos på een gang, og ved et enkelt træk kan man flytte rundt på dem. Lyden kan eleverne også sagtens sætte på, og oplevelsen af, at lyd og billede skal høre sammen er en stor udfordring. Det får samtidig en til at reflektere over - hvad er det egentligt at billedet viser. Jeg synes at det giver en større frihed end powerpoint, og så vælger jeg at leve med en ringere billedkvalitet.
At tegne: er som sagt at se eller er det kun det?. Vejret har ikke været med os i denne opgave, så nogle af skitserne er lavet ud fra fotos og andre "live". Der er stor forskel på at lave døde og levende tegninger. Ikke kun selve det at iagttage, men også det man sanser når man sidder på stedet og tegner. Lyde, lyset der forsvinder, hænder der bliver kolde, mennesker der kommer og går, blæsten der tager til og regnen der kommer snigende. Alt dette er ikke kun med til at give mere liv til tegningen, men det er også med til at give en form for energi til en selv.Den energi skal ungerne ude i skolen også opleve! Hurtige skitser der trygler om at turde fange emnet, fastholde det og give det liv. Tegne stort og ikke småt - smide hæmningerne, være subjektive og ikke objektive, måske endda tegne med hele kroppen.
Jeg har brugt mange forskellige materialer, og herved fås der forskellige udtryk, og man får prøvet sig selv af. Jeg er for eksempel ikke selv til tuschpennen.
Gnidetrykkene: var rigtig sjove, og det at udvide sin "mønte og blade erfaring" var rigtigt lærerigt.
Tålmodighed: er som sagt en dyd, og ikke en dyd jeg behersker udpræget. Men netop i fordybelses tegningen oplevede jeg, at det jeg sansede gav energi, og energien gav fordybelse, så jeg gik fra at være rastløs søgende til at være fordybet og optaget, - den første halve time føltes lige så lang som de sidste 3.
Eleverne i skolen: hvordan skaber vi rum til fordybelse for dem, hvordan får vi dem til at blive så optaget at de glemmer tiden? Jeg ser dette som en enorm udfordring! For hvordan skaber man fordybelse på 45 min?
Ting tager tid: og jeg kom ikke i gang fra starten af, jeg havde brug for at finde mig selv igen efter mange års pause fra billedkunst eller "formning" som det jo hed - og så fik jeg travlt. Det tager tid, og det er en proces man skal igennem, så i vores nye emne er jeg gået i gang med det samme.
Nu kan jeg slet ikke stoppe: da jeg har fået hul igennem til min kreative hjernehalvdel, så nu skal der tegnes, og det skal ikke være med tynd streg, men med kraft, saft og bevægelse!