ET SAMTIDSKUNST PROJEKT OM TRO
Troen er overalt omkring os. Den er synlig i gadebilledet og fylder op i den offentlige debat, hvor troen ofte ses som årsag til konflikt: Moskebyggeri, tørklædedebat eller medieforliget, der pålægger DR at kommunikere Danmarks kristne kulturarv.
Men troen kan også findes som
inspirationskilde i kunsten og som pejlemærke for helt almindelige danskere.
Samtidskunstnere, hiphoppere og forfattere tager tro til sig som en ny
subkultur, samtidig med at tørklædedebatter og værdikampe med religiøse over- og
undertoner præger mediebilledet.
Det moderne menneske søger inspiration og nye erkendelser i "alt mellem himmel og jord". Troen sætter sit præg på både selvudvikling og ledelsesfilosofi og optræder i nye forklædninger som inderlighed eller spiritualitet.
Kirken må
gøre op med angstbideriet i mødet med samtidskunsten. Kirken og kunsten har
ofte meget til fælles. De forsøger begge at skabe et rum for refleksion
over, hvad det vil sige at være menneske. De kan hjælpe hinanden til at se
under overfladen og ind i de dybere spørgsmål.
Der er
omkring 2500 kirker i Danmark, og stort set hver eneste af disse kirker
indeholder vigtige kunstværker, og er aktive i en eller anden form i det danske
kunst- og kulturliv. Kunsten forløser de følelser, vi bærer rundt på, og den
skaber genkendelse og håb. Den får os til at vende blikket væk fra os selv, ud
mod den større virkelighed. Kunsten er ikke mindst et fælles udgangspunkt for
eksistentielle samtaler på tværs af baggrund, tro, holdninger.
Kirken kan
være rum for kunsten og som samtidig virke som et åndehul i samfundets pulserende,
hurtigkørende hjul. Kirken giver plads mulighed for tid til fordybelse, det
sammen gør kunsten. Men hvad skal bruge fordybelse
og ånd til i vores hverdag, og har vi overhovedet brug for ånd? Hvad betyder
troen for mennesket i samfundet, hvordan er mennesket flettet ind i troen og
den kulturkristne arv vi kommer fra, og hvordan bliver vi holdt fast i troen...
og troen på hvad?
